Logistikhjælper ved Flyvevåbnets Sergentskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for logistik og har du lyst til at være en del af et fantastisk team? Stillingen er nyoprettet grundet forøgelse af produktionen i de kommende år.

Hvis det vækker din interesse, så er du måske den kollega, vi står og mangler på Flyvevåbnets Sergentskole.

Om os

Flyvevåbnets Sergentskole (FSGS) er hjemmehørende på Flyvestation Karup, og består af både civile og militære medarbejdere. Omgangstonen er uformel og afslappet. Kulturen bygger på tillid, fleksibilitet, samarbejde og teamwork, og kollegial støtte og sparring er en naturlig del af hverdagen.

Vi har ansvaret for gennemførelsen af Flyvevåbnets Grundlæggende Sergentuddannelse,
den Militære Akademiuddannelse, løjtnantskurser samt dele af den Grundlæggende Officersuddannelse.

Vi er en dynamisk skole, der hele tiden revurderer uddannelserne i forhold til Flyvevåbnets
behov. Vi vil bidrage til den operative effekt i Flyvevåbnet ved, at udbyde Danmarks bedste og mest attraktive mellemlederuddannelser. Videre stræber vi efter, at være en moderne, effektiv og dynamisk uddannelsesinstitution, med respekt for de traditioner og den kultur, der er i Flyvevåbnet.

Vi lægger stor vægt på, at vi er én skole med forskellige fagspecialer, hvor samarbejde, helhedssyn og fleksibilitet er med til at sikre god trivsel og en af Forsvarets bedste arbejdspladser.

Om stillingen

Stillingen er ved skolens uddannelsesstøtteelement, som har til opgave at støtte skolens uddannelsesproduktion. Du vil komme til at referere til skolens logistikbefalingsmand. Dagligdagen er spændende og udfordrende, med en høj grad af personlig ansvar og handlefrihed. Der vil være mulighed for opkvalificering af dine kompetencer, i forbindelse med din personlige og faglige udvikling.

Med ansvar over for logistikbefalingsmanden, er din primære opgave, at betjene og servicere FSGS personel og elever i relation til logistiktjenestens samlede virksomhed, herunder:
Driftsopgaver i DeMars, bl.a.:
 Materiel administration, op- og nednormering.
 Håndtering af materiel, til- og afgang, ombytning og rekvirering.
 Udarbejdelse af VH-meddelelser.

Våbenkammer og øvrig logistiktjeneste, bl.a.:
 Almen våbenkammertjeneste.
 Samarbejde med det udleverende depot, ombytning, vedligeholdelse og rekvirering.
 Udlån samt vedligeholdelse af skolens materiel.
 Ammunitionshåndtering.

Mønstring, eftersyn og optælling, bl.a.:
 Medvirker ved mønstringer, eftersyn og optællinger.
 Vedligehold, syn og eftersyn af skolens køretøjer.
 Vedligehold af skolens kontor- og undervisningslokaler.

Logistiktjenestens arbejdstid ved skolen er planlagt lang tid i forvejen, hvilket giver dig fleksibilitet til, at planlægge din dagligdag hjemme med stor sikkerhed. Vores uddannelser gen-nemføres primært som daglig tjeneste. Derfor har vi stort set fri alle weekender og ferieperio-der, vi kan holde jul og nytår med familien. Der er også mulighed for, at holde ferie uden for de almindelige ferieperioder.

Undtagelsen er de kurser, få gange om året, hvor kursisterne er på øvelse, eller på skydelejr. Her kan der blive tale om, at du skal støtte kurserne også uden for normal arbejdstid.
Vi sætter stor pris på de personlige relationer på skolen, og der gennemføres derfor et par gange om året skolesamling/seminar med alle ansatte. I den forbindelse skal du forvente nogle få dages tjenesterejser indenlands.

Stillingen kræver forudsætninger inden for det logistiske område. Hvis du ikke opfylder disse forudsætninger inden opstart, skal du forvente deltagelse på kurser indtil kompetencerne er opnået.

Om dig

Du er af konstabelgruppen i forsvaret . Du har en grundlæggende uddannelse inden for logistik og har gjort tjeneste ved en af Forsvarets logistikenheder, eller arbejdet med logistik en stor del af din tjenestetid. Du skal være god til at samarbejde, besidde en høj abejdsmoral og kunne indgå i et team.

Du vil få daglig kontakt med skolen ansatte, kursister og øvrige enheder på Flyvestationen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabel-/korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte logistikbefalingsmand sergent Gert L. Jensen på telefon 41 86 35 89, eller leder af uddannelsesstøtteelementet seniorsergent René Tatarczuk på telefon 41 87 83 07.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77
eller mail FPS-MAN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 25. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. september 2023 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183753&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849549

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet