Livet er for kort til kedelige jobs. Bliv gruppefører i MOVCON

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en afgørende finger med i indsættelsen af Forsvarets enheder såvel som modtagelse af allierede forstærkningsstyrker? Vil du styrke dine ledelseskompetencer og uddanne engageret personel? Så er jobbet som gruppefører ved en terminaldeling i MOVCON lige noget for dig.

Om os

Movement Control (MOVCON) er en operativ værnsfælles enhed under Joint Movement and Transportation Organization (JMTO).

Vores opgaver består i at understøtte Forsvarets strategiske transport til internationale operationer samt øvelser i ind- og udlandet. Det gør vi gennem terminaler i havne, lufthavne og jernbanestationer.

Trivsel står højt på dagsordenen i MOVCON. Vi har jævnligt aktiviteter, der styrker samarbejdet og korpsånden.

Om stillingen

Du er del af et team, hvor tingene til tider går stærkt og oplevelserne er mange. Din indsats sikrer, at vi i fællesskab leverer til tiden, uanset om transporten sker på landevej, skinner, over vand eller gennem luften.

• Du er en del af delingens ledelsesgruppe og er gruppefører for tre specialister, en korporal samt en befalingsmand
• Du tilrettelægger, planlægger, gennemfører og kontrollerer tildelte operative opgaver, herunder etablering af terminaler
• Du koordinerer efter direktiv fra delingsføreren og leder terminalgruppens opgavevaretagelse
• Du vejleder og rådgiver i operativ planlægning, løsning og opfølgning i terminalgruppestørrelse
• Du udarbejder og kontrollere planer for gruppens virke
• Du arbejder i et operativt fokuseret miljø, med strategisk transport af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt
• Du bidrager til en fortsat udvikling af vores processer og opgaveløsninger
• Du kan forvente en del rejseaktivitet i både ind- og udland
• Det forventes du arbejder meget med udviklingen af dine medarbejdere

Vi tilbyder:
• Stor medindflydelse for at præge delingens og uddannelsens retning
• Rig mulighed for udvikling og uddannelse
• Frihed under ansvar
• Gode kollegaer, der har et stærkt sammenhold
• God Work/Life balance
• Sociale aktiviteter både i og uden for arbejdstiden
• Og ikke mindst giver vi dig verden som din arbejdsplads

Om dig

• Du er udnævnt oversergent med baggrund i HRN, FLV eller SVN, alternativt er du erfaren sergent, der vurderes egnet til udnævnelse
• Du kan eller har bestået sundhedstriaden ved ansættelse
• Du arbejder sammen med kollegaer fra andre lande, så du kan begå dig på engelsk - både skriftlig og i tale

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PL Bjarne Stensgaard Rasmussen på 728 40868 eller JMTO-MT-3001@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 31. januar 2024 og samtaler forventes gennemført løbende og stillingen kan besættes efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet