Link Manager til operationsrum ved Joint Data Link Operations Centre i Karup - genopslag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Besidder du handlekraft, forandringsparathed og kan du arbejde selvstændigt?

Kunne du tænke dig, at arbejde i et operativt miljø, med fingeren på pulsen, når det handler om forsvarets daglige operationer med bl.a. fly og skibe?

Så er du måske vores nye medarbejder!


Om os

Joint Data Link Operations Centre er en lille værnsfælles og højt specialiseret operativ sektion under Operations Support Wing.

Vi er forsvarets kompetencecenter inden for Taktiske Data Link operationer og arbejder inden for alle forsvarets Taktiske Data Link systemer, herunder specielt Link 16.

Vi arbejder primært med overførsel af taktiske data mellem forsvarets operative platforme, til støtte for deres daglige træning, den nationale suverænitetshævdelse, eller deres deltagelse i internationale operationer og øvelser.

Vi har ansvaret for at planlægge og koordinere alle forsvarets Taktiske Data Link aktiviteter, samt at monitere alle Link 16 operationer i vores ansvarsområde.

Vi kan med kort varsel udsendes til blandt andet bemanding af internationale eller koalitions Data Link Management Center, samt som støtte til udsendte danske enheder.


Om stillingen

Du bliver en del af et effektivt team og vil indgå som Link Manager i den daglige bemanding af Joint Data Link Operations Centre operationsrum.

Her vil du skulle varetage opgaver inden for planlægning og afvikling, samt monitering af datalink operationer.

Du vil som udgangspunkt have daglig tjeneste (07.30-15.30/13.30), men da vi understøtter Arktisk Kommandos operationer, vil du i løbet af en måned, skulle trække nogle hverdags vagter til kl 20.00.

Derudover vil du skulle indgå i det team som skal loade krypto i weekender. Denne funktion er dog kun hver 6 uge.

Af vigtigste opgaver kan nævnes:
• Indgå i den daglige bemanding af Operationsrummet.
• Dynamisk konfigurering og opsætning af operative systemer i forhold til de operative brugeres behov.
• Monitering af Link 16 aktiviteter.
• Koordinering med udenlandske og NATO enheder som ønsker at operere i dansk område.
• Bidrager til udgivelse af OPTASK LINK.
• Bidrager til udviklingen og konfigurationskontrollen af sektionens operative systemer.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i et operativt miljø, med store faglige og personlige udfordringer og mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.


Om dig

• Du er konstabel/overkonstabel/specialist.
• Vi forventer, at du er handlekraftig, har gode samarbejdsevner, og er i stand til at holde mange bolde i luften også når det går hurtigt.
• Du vil formentlig skulle oplæres fra bunden inden for Taktiske Data Link operationer og systemer, så du skal have en naturlig nysgerrighed og viljen til at lære det operative miljø og arbejdsgangene at kende. Vi vil naturligvis sende dig på alle relevante kurser, men du skal også forvente en høj grad af selvstudie.
• Du må gerne have en operativ baggrund og gerne med erfaring fra luftrumsovervågning, maritim overvågning eller med relation til Taktiske Data Link Link 16.
• Hvis du interesserer dig for at arbejde med IT er det kun en fordel.
• Da nogle af vores kunder er internationale enheder, skal du kunne kommunikere på engelsk i såvel tale som på skrift.
• Du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til CTS, have godkendt FFB, ligesom du skal være parat til, og vurderet egnet til, udsendelse i INTOPS.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Seniorsergent Peter Hansen (OSW-OMC-004@FIIN.DK) 72 84 11 52 eller Sergent Casper Salling Slavensky (OSW-OMC-104@FIIN.DK) 72 84 11 53

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 31. december 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 2 eller 3.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960420

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet