Ledig stilling: Uddannelsesbefalingsmand ved Flyverhjemmeværnets Operations- og Støttesektion - Før frivillige ind i en operativ fremtid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at føre Flyverhjemmeværnets frivillige ind i en endnu mere operativ fremtid, og brænder du for uddannelse og operativt virke, samtidig med at du har en høj grad af selvstændighed omkring løsning af opgaver? Så er en stilling uddannelsesbefalingsmand ved Flyverhjemmeværnets Operations- og Støttesektion måske lige noget for dig.

Om os

Operations- of Støttesektionen er en del af Flyverhjemmeværnet, hvis primære opgave er, at støtte Flyvevåbnet i forbindelse med nationale operationer, og vort ansvarsområde dækker hele Danmark.

Flyverhjemmeværnet har herudover et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Landsdelsregionerne, Forsvarskommandoen, Flyverkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Flyverhjemmeværnet har pt. ca. 1.200 Flyverhjemmeværnssoldater i den aktive struktur samt ca. 3.550 Flyverhjemmeværnssoldater placeret i Flyverhjemmeværnets Reserve.

Flyverhjemmeværnets Operations- og Støttesektion varetager primært opgaver, som er rettet mod den frivillige struktur. Operations- og Støttesektionen har således ansvaret for opstilling af frivillige kapaciteter, de militærfaglige uddannelser, føringsuddannelse, bevogtningsøvelser, øvelser i ind- og udland og meget mere.

Ud over sektionschefen indgår der otte medarbejdere i sektionen; to majorer, tre kaptajner og tre seniorsergenter. Du vil her møde en sektion, der brænder for uddannelse og det operative miljø.

Om stillingen

Som uddannelsesbefalingsmand indgår du i et af Flyverhjemmeværnets tre teams, der har den direkte kontakt med et antal hjemmeværnseskadriller inden for et geografisk område.

Overordnet er det din opgave at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere aktiviteter i Flyverhjemmeværnet (herunder øvelser, uddannelser og generel rådgivning og støtte på eskadrilleniveau af Flyverhjemmeværnets hjemmeværnseskadriller).

Du vil, sammen med din teamleder, være den primære kontaktperson til et antal eskadriller, og du vil over for sektionschefen være ansvarlig for at støtte disse eskadrillers opstilling, uddannelse og træning af Flyverhjemmeværnets jordbaserede kapaciteter. I nogen udstrækning skal du også gennemføre møder og seminarer.

Du vil, efter aftale, blive sagsbehandler inden for sagsområder i relation til nærforsvarsområdet/Force Protection. Du vil også skulle varetage sagsbehandling inden for signaltjeneste, herunder SITAWARE og CBRN. Du vil også få nogle opgaver i forbindelse med materielbestillinger.

Du støtter endvidere eskadrillerne forud for Flyverhjemmeværnets inspektions- og kontrolvirksomhed inden for uddannelsesområdet og besøger Flyverhjemmeværnets enheder efter aftale med sektionschefen og den enkelte eskadrillechef.

Du bidrager også til udviklingen af Flyverhjemmeværnets aktivitetsplan, skyde- og øvelsesoversigt og øvrige planlægningsprodukter ved Flyverhjemmeværnet.

Der vil være god mulighed for at planlægge og tilrettelægge din tjeneste fleksibelt, herunder med hjemmearbejdsdage. En del opgaver løses om aftenen og i weekender – primært inden for teamets geografiske område.

Om dig

Du er udnævnt seniorsergent eller en erfaren oversergent, der er er vurderet egnet til udnævnelse, idet stillingsindhold tilpasses derefter.

Det er ønskeligt, at du har en bred operativ og/eller uddannelsesmæssig baggrund. Det er også en fordel at have et indgående kendskab til Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet.

Du er god til at planlægge, og formår at tilrettelægge og koordinere egne opgaver, så terminer overholdes. Du er desuden en dygtig kommunikator, både på skrift og i tale.

Du er god til at samarbejde, motivere og udvikle andre. Du er initiativrig, fleksibel i tanke og handling og er handlekraftig.

Du er uddannet inden for det stationsoperative område/Force Protection området i Flyvevåbnet (Operations- og Støtteuddannet).

Det er ønskeligt at du:
- Har erfaring med bevogtning.
- Har erfaring fra INTOPS.
- Har erfaring som underviser på Flyvevåbnets skoler (tidligere eller nuværende) eller Hjemmeværnets skoler.
- Er uddannet skydelærer (HKIC 422).
- Er uddannet infanterilærer (HKIC 421),
- Infanterifaglærer (HKIC 521 Fælles Modul KA)
- Er uddannet Køreinstruktør/hjul, Køreinstruktør Særlig Køreteknik
- Faglærer Bykamp (HKIC 524)
- Militær Fysisk Træning (NIV II).
- Har erfaring på det signalmæssige område.

Det vil være en fordel, såfremt du har erfaring fra tjeneste med ledelse af frivillige og forståelse for de særlige forhold, der knytter sig hertil.

Du bør have kendskab til og forståelse for de vilkår, der knytter sig til Hjemmeværnets virksomhed som beredskabsorganisation, der har til opgave at støtte Forsvaret og samfundet.

Sprogkrav: SLP Engelsk 3-3-3-3.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende chef for Operations- og Støttesektionen, major Pia Rousing Clemmensen på telefon 91 33 50 31.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 20. september 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FLYVERHJEMMEVÆRNET
Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.

Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 24 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.
Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet