Kan du begå dig i et dynamisk internationalt miljø, og motiveres du af at opbygge stærke samarbejdsrelationer på tværs af organisationer? Vil du være med til skabe din egen arbejdsplads?
Så er du måske den kommende leder af det nyoprettede internationale administrative fællesskab, som leverer forvaltningsmæssig støtte til over 300 udstationerede medarbejdere over hele verden.
Forsvarskommandoen søger en erfaren, selvstændig og ansvarsfuld leder med et stærkt kendskab til forvaltnings- og administrationsområdet i Forsvaret.
Om os
Vi varetager og forvalter strategisk prioritering af over 300 fast udstationerede medarbejdere ved især militære hovedkvarterer og styrker. De er fordelt på fire kontinenter og over 60 forskellige tjenestesteder.
Vi er et administrationselement, der refererer til den internationale policyafdeling i Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen, da internationale militære strategiske relationer og policy udgør de overordnede hensyn i alle beslutninger om udstationeringer. Vi er præget af et godt arbejdsmiljø og gode kolleger.
Vi samarbejder med en række nationale støtteelementer i udlandet (NSE), der varetager de opgaver, som skal løses lokalt, vi varetager alt andet. Hver af disse nationale støtteelementer har en dedikeret medarbejder hos os, som sikrer et tæt samarbejde.
Der er øget aktivitet som følge af de sikkerhedspolitiske forandringer, hvor omprioriteringer og nye udstationeringer er knyttet til kernen af dansk Forsvars- og sikkerhedspolitik.
Om stillingen
Hver eneste udstationering er særlig og kræver løbende forvaltningsmæssig stillingtagen til både stort og småt. Du vil være med til at sørge for at rammerne omkring den udstationeredes liv er velfungerende i et forvaltningsmæssigt perspektiv, så tjenesten og dermed Danmarks relationer til vigtige samarbejdspartnere ikke påvirkes uhensigtsmæssigt.
Vores mangeartede opgaver er ofte uforudsigelige og indeholder modsatrettede krav, men kort fortalt er opgaven at få de rette medarbejdere godt afsted, at støtte dem undervejs og få dem godt hjem igen.
Du skal kunne lede, støtte, vejlede og udvikle både -netværket til de nationale støtteelementer og dine medarbejdere inden for de administrative og forvaltningsmæssige områder. Herunder særligt inden for anvendelse af DeMars, WorkZone, WorkFlow, forvaltningsgrundlag og udetillægsordningerne i overensstemmelse med koncernens retningslinjer for de forskellige funktionelle områder.
Der vil være ledelses og uddannelsesopgaver for både dine egne medarbejdere og de medarbejdere samt chefer, som udstationeres med forvaltningsansvar og opgaver.
Her vil du blandt civile og militære kollegaer bringe dine faglige og menneskelige færdigheder i spil. Vi har brug for begge dele.
Når du starter i stillingen, bliver du introduceret i vores nationale og internationale netværk, og du tilbydes sparring og rådgivning på alle niveauer, så du har optimale forudsætninger for at håndtere opgaverne.
Vi arbejder mest fra kontorer på Flyvestation Karup, men vi benytter også hjemme- og fjernarbejdspladser.
Om dig
Danmarks internationale militære strategiske interesser og menneskerne bag uniformerne i udstationeringerne interesserer dig.
Du er først og fremmest en erfaren leder med en naturlig autoritet. Du kan fungere selvstændigt og lede situationsbestemt, herunder også i ledelse af civile medarbejdere, der ikke har lang baggrund Forsvaret.
Det er væsentligt, at du har gode erfaringer med prioritering, strukturering og styring af opgaver.
Som leder af det internationale administrative fællesskab vil du få kontakt med udstationerede på over 60 tjenestesteder over hele verden. Du skal have lyst til at opbygge og vedligeholde relationerne med alle samarbejdspartnere og kollegaer. Det er derfor en fordel, hvis du er udadvendt og socialt anlagt.
Du går op i forvaltningsmæssig præcision og forstår værdien af høj kvalitet og effektiv kontrol i alle administrative sammenhænge.
Du skaber resultater i stillingen ved at opnå detaljeindsigt i de forvaltningsmæssige rammer og ved at være pragmatisk og løsningsorienteret inden for rammerne. Er rammerne ikke hensigtsmæssige, forstår du, hvordan de kan tilpasses. Dit mål er at skabe det bedst mulige grundlag for de udstationeredes opgaveløsning.
Vi forventer, at du har en betydelig erfaring med at anvende SAP/DeMars og udføre personale- og økonomiadministration fra tidligere stillinger som administrationsbefalingsmand, kommandobefalingsmand, banjemester, sagsbehandler eller andre relevante stillinger.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring indenfor selve udstationeringsområdet. Eksempelvis, hvis du selv været udstationeret, været regnskabsfører, eller har arbejdet forvaltningsmæssigt indenfor området.
Vi gør opmærksom på at stillingen også er slået op som militær.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef, IP3, Major Lars Krarup på mail: FKO-U-CHIP3@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Personelkommandoen på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfrist er 18. februar 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/72d82c0d-9942-4bd6-9978-c92d2db64c7e