Leder af strukturværkstedet ved Vedligeholdelsesområde Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for ledelse og kan du motivere dygtige specialister inden for strukturarbejde. Du skal være god til at koordinere og planlægge vedligeholdelse af strukturarbejde på forsvarets helikoptere. Hvis du også er passioneret for Flyvevåbnet og Flyvevåbnets operative opgaveløsninger og er sergent så skal du læse videre.

Om os

Vedligeholdelsesområde Karup varetager Base og Line Maintenance af Forsvarets helikoptere. Enheden består af støtteelementer, Ledelses- og planlægningskontorer, specialværksteder og dokke til eftersyn af alle helikoptere. Da vores kunder har en klar international profil, varetager vi også vedligeholdelse i internationale miljøer og i forbindelse med øvelser.

Vedligeholdelsesområde Karup træner og udsender teknikere via helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter og støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Vedligeholdelsesområde Karup er endvidere et godkendt praktikværksted for Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrilles EASA godkendte flymekanikeruddannelse.

Om stillingen

Du bliver daglig leder af Vedligeholdelsesområde Karup flystrukturværksted, der varetager den daglige vedligeholdelse af strukturopgaver, herunder gennemførsel af modifikationer, struktureftersyn, reparation af plade- og strukturdele, reparation af glasfiber og andre kompositmaterialer samt bidrager til fremstilling af specialværktøj.

Strukturværkstedet udbedrer strukturopgaver på Forsvarets helikopter typer og trænings fly, SEAHAWK, FENNEC, EH101 og T-17. Som daglig leder skal du koordinere med mange samarbejdspartnere i hverdagen.

Du vil blive værkstedsleder for fem højtspecialiserede medarbejdere, der har en bred erfaring inden for forskellige håndværk. Du vil få ansvaret for at tilrettelægge og planlægge hverdagen for de fem medarbejdere på værkstedet, hvor du vil tilsikre at arbejdstid og opgaver tilrettelægges under størst mulighed hensyntagen til både medarbejder og arbejdsopgaver.

Du kommer til at arbejde sammen med ingeniører fra Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelsen og er med til at udarbejde beskrivelser af procedurer til fremtidige modifikationer eller reparationsforskrifter.

Du er ansvarlig for, at arbejdet dokumenteres og noteres i relevante logbøger, og bidrager dermed til opretholdelse af luftdygtige luftfartøjer.

Vi tilbyder et interessant og alsidigt job med store faglige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig, som personlig udvikling.

Om dig

Du er sergent eller egnet konstabel med potentiale til gennemførelse sergentuddannelsen. Du er et godt forbillede, udadvendt, servicemindet og du kan sætte dig i respekt i kraft af din holdning, faglighed og personlige fremtræden.

Du har gåpåmod samt engagerer dig i opgaveløsningen, er fleksibel og indstillet på at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver. Vi forventer, at du kan arbejde og fungere som en del af et team samt at du har ledelseserfaring med underlagt personel.

Du har erfaring med et håndværk og gerne erfaringen inden for helikoptervedligehold.

Der forventes, at du kan kommunikere i skrift og tale på engelsk. Du forventes, at du har erfaring med SAP PM på minimum værkstedsniveau.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Flight Commander for Support Flight premierløjtnant Peter Lassen på 72 84 27 07 eller på FVT-V-AKSF02@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. Ansættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183412&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840322

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet