Leder af Hangargruppen ved Eskadrille 722 hos Helicopter Wing Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst til at bidrage til, at der i sidste ende kan reddes liv? Trives du i en dynamisk hverdag, hvor din opgaveløsning påvirker et national beredskab, øvelser eller missioner?

Vil du som leder af hangargruppen bidrage til at Eskadrille 722 dagligt har korrekt konfigurerede EH101 helikopterne til de mangeartede opgaver som vi løser?

Er du en dygtig teamleder og rollemodel, der interesserer sig for mennesker?

Så er stillingen som Leder af hangargruppen i Eskadrille 722 (ESK722) måske jobbet for dig!


Om os


ESK722 er den største af Helicopter Wing Karups tre operative helikoptereskadriller og huser flyvevåbnets middeltunge helikopter - EH101 Merlin.

De i alt 14 EH101 helikoptere anvendes i rollen som Search & Rescue (SAR) helikopter, Taktisk Troppe Transport helikopter (TTT) samt VIP transport for bl.a. kongehuset m.fl.

ESK722 er kontinuerligt indsat i nationale operationer, idet der 24/7 alle årets dage er tre redningshelikoptere på kort beredskab rundt i landet.

Ydermere støtter ESK722 operationer for bl.a. Hæren og Søværnet, Specialoperationsstyrkerne, Politiets Aktionsstyrke (AKS) og mange flere.

TTT kapaciteten understøtter såvel nationale som internationale operationer.


Om stillingen


Som leder af hangargruppen arbejder du tæt sammen med din næstkommanderende og et team på op til fire konstabler. Du vil indgå i Eskadrillens store ledergruppe samt mellemledergruppe.

I en dynamisk hverdag med nationale beredskaber og missioner, kan der være perioder med masser af fart på, hvis helikopterne skal omkonfigureres for atter at kunne indgå i beredskab eller øvelser.

Nogle af de primære opgaver vil bl.a. være:
- Fører tilsyn med ESK flyve- og nødudstyr, herunder koordination af vedligeholdelse og eftersynsterminer mv.
- Tilsikrer at luftfartøjerne, jf. direktiv, er udstyret i henhold til pålagte opgaver.
- Kontrollerer at myndighedsbeholdningen vartes og oplægges efter gældende ESK og HWKAR bestemmelser
- Fører tilsyn med ESK køretøjer og jordudstyr, herunder sikrer, at eftersynsterminer mv. overholdes.
- I samarbejde med ESK TEK SBH fører tilsyn med ESK forsynings- og materieltjeneste.
- Fører tilsyn med ESK SÆT-materiel og rolleudstyr
- Forestå omskoling af relevant personel til ESK køretøjer, herunder bugseringskøretøjer til helikopter.
- Sagsbehandler emner inden for eget ansvarsområde.


Om dig


Du har gennemgået og bestået uddannelsen til seniorsergent (VMF2, VUT II/ML eller MAU), eller du er oversergent der er vurderet egnet til seniorsergent, og er indstillet på at gennemføre MAU uddannelsen.

Du kan lide at arbejde i en enhed, hvor høj faglighed er en selvfølge og hvor opgaver ofte udføres under tidspres. Du har lyst og flair for mennesker samt stærke kommunikations evner i både skrift og tale.

Du har ligeledes gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedholde samarbejdsrelationer.

Du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav.

Du anvender PC og Microsoft Office programmer som en naturlig del af din hverdag. Det er ønskeligt at du er bruger af Workzone og SAP/Demars.

Du har kørekort kategori B.

Det er ønskeligt at du har gjort tjeneste ved forsyning, SUN/Flyve og nødudstyr eller lign. Det er derudover også ønskeligt med erfaring med international operationer.

Det er ønskeligt at du har køreinstruktørkursus, eller er indstillet på at skulle uddannes til dette.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Myndighedsbefalingsmand SSG Niclas Pedersen, tlf.: 29 66 46 73 eller via e-mail: HW-722-021@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 04. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. september 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183850&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852970

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet