Leder af administrationselementet i sektionen for Erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) ved Hærkommandoen.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et stærkt og innovativt team? Kunne du tænke dig, at være med til at organisere og kontrollere uddannelsesplanlægning, og vil du bidrage til at udvikle og implementere digitalisering af vores administrative processer samt være ansvarlig for uddannelsesdata og støtte til kvalitetssikringen i erhvervsrettet konstabeluddannelse for Hærens konstabler i kamptropperne?

Om os

EKU er et forligsprojekt, der gennemføres ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige tjenestesteder. Projektet har til formål, at implementere tiltag til at konstabler ved kamptropperne opnår status som faglærte soldater. Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler.
EKU vil efter endt udvikling være en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden for og uden for Forsvaret.

EKU Sektionen ved Hærkommandoen består af dygtige og dedikerede militære og civile ansatte, vi bestræber os på høj faglighed, engagement, godt humør og en uformel omgangstone.

Sektionens opgave er at udvikle, implementere og administrere EKU i rammen af Hæren uddannelsesportefølje.

Sektionen består aktuelt af 18 medarbejdere. Sektionen udvikles og udvides løbende. Sektionen er en del af et nystartet projekt, og som sådan er arbejdsopgaver og snitflader dynamiske. Sektionen er således præget af en høj grad af omstillingsparathed ved de enkelte med-arbejde. Det forventes at den enkelte medarbejde bidrager til den fælles udvikling af området og sektionen med viden og arbejdsindsats.


Om stillingen

Du vil være ansvarlig for EKU Studieadministrationselementet og for dets opgaveløsninger. Du vil være nærmeste foresatte for to militære og en civil medarbejder, som arbejder med drift og udvikling af sektionens studie- og uddannelsesadministration. Desuden leverer elementet støtte til sekretariatsarbejde og kommunikation – og ad hoc støtte til Hærkommandoens G7.

Du har mulighed for at få stor indflydelse på elementets opgaveløsning og din egen stillings indhold og opgaver.

Stillingen stiller krav til dig om omstillingsparathed, evner for samarbejde civilt såvel som militært samt åbenhed for forskellige løsningsmuligheder i den samlede opgaveløsning.

Du bliver en del af projektets ledelsesteam og refererer til Sektionschefen. Du har ansvaret for den daglige drift - og fortsatte udvikling - af EKU studie- og uddannelsesadministration. Derudover skal du deltage i den samlede udvikling af EKU projektet og være ansvarlig for studie- og uddannelsesadministrativ rådgivning af EKU ledelsesteam.

Der er dialog og koordination med civile og militære samarbejdspartnere omkring studie- og uddannelsesadministration.
Ved behov støtter du CHEKU i relevante sager vedr. EKU.

Støtter efter nærmere aftale EKU sektionen med andre uddannelsesrelaterede opgaver.


Om dig

Du har en generel bred forståelse for uddannelse og har lyst til at være en del af et udviklingsprojekt. Endvidere har du forståelse for de udfordringer, det medfører at være en del af et nyskabende pionérprojekt, hvor forskellige fagligheder skal arbejde sammen.

Du er positiv, har let ved at indgå relationer og er god til at samarbejde med andre mennesker.

Du forstår dig på det hele menneske – og du er struktureret, effektiv og har sans for kvalitet og forståelse for, at der er behov for overholdelse af – og levering til deadlines.

Du arbejder selvstændigt og er god til selv at tage initiativ til at løse pålagte opgaver, men også de afledte opgaver, som automatisk opstår i et nyt projekt.

Du er fleksibel i forhold til både arbejdstid og arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og implementering af et nyt projekt.

Dit faste tjenestested vil, som udgangspunkt, være ved Hærkommandoen i Karup med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Du skal forvente et antal rejsedage i forbindelse med besøg, og koordinering af uddannelsen ved de forskellige enheder rundt om i landet, såvel som ved øvrige militære myndigheder og civile erhvervsskoler.

Det er et krav at du har erfaring med sagsbehandling og opgaveløsning ved en af Forsvarets uddannelsesmyndigheder og erfaring med anvendelse af administrative systemer ved Forsvaret.

Du skal også have en grundlæggende forståelse for sammenhæng mellem Hærens uddannelser og civile uddannelser og kendskab til kvalifikationsrammen for livslang læring.

Kendskab til følgende vil være ønskeligt:
• Offentlig forvaltning og administration ved samarbejde med eksterne leverandører.
• Sagsbehandling ved anvendelse af ESDH WorkZone.
• Sagsbehandling i SAP/DeMars på personelområdet.
• Det civile uddannelsessystem.
• Viden om erhvervsuddannelser (EUD).
• Forsvarets Uddannelsesstrategi.
• Forsvarets ledelsesgrundlag.
• Administration af arbejdstid.

Uddannelseskrav – min. et af nævnte uddannelsesniveauer:
• VUT II/ML, Militær Akademiuddannelse eller tilsvarende.
• Professionsbachelor i offentlig forvaltning eller tilsvarende uddannelse på min. niveau 6 jf. den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
• Uddannelse inden for uddannelse og læring på min. niveau 6 jf. den danske kvalifikations-ramme for livslang læring.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Oberstløjtnant René Fjeldgård Pedersen, FKO-H-CHEKU@MIL.DK tlf.: 41 32 02 92

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent chefsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-KLU@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN

Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup. Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037089

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet