Landmilitær sagsbehandler til Kapacitetsudviklingssektionen i Forsvarsstaben (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en ambitiøs major, der ønsker en spændende stilling i Forsvarsstaben med indflydelse på forsvarsforlig og den landmilitære udvikling? Besidder du stærke analytiske evner, kan du skabe overblik og har du evnen til at koordinere på tværs af myndigheder helt tæt på centrale beslutningsprocesser i Forsvaret, så skal du søge nu.

Vi har to stillinger til besættelse den 1. juni 2024.


Om os

Kapacitetsudviklingssektionen indgår i Forligsafdelingen, der er én af tre afdelinger i Udviklings- og Planlægningsstaben ved Forsvarskommandoen. Sektionen består af én oberstløjtnant og fjorten sagsbehandlere.

Sektionen har det overordnede ansvar for udvikling af Forsvarets operative kapaciteter samt tværgående støtte- og infrastrukturbehov på mellemlang sigt. Sektionen tilvejebringer det nødvendige grundlag for udviklingsprojekter i det igangværende forligsarbejde, ligesom sektionen bidrager til forligsimplementering ved prioritering og justering af eksisterende forligsinitiativer. Sektionen har ansvaret for værn og kommandoers overordnede kapacitetsudvikling. Sektionen varetager desuden dansk deltagelse i internationale arbejdsgrupper, mødefora og konferencer med relevans for forligsprojekter og fremtidige kapaciteter.

Sektionen har et tæt samarbejde med andre sektioner i Forsvarsstaben, værn, kommandoer og støttende styrelser under Forsvarsministeriets myndighedsområde.


Om stillingen

Stillingen indgår i sektionens landmilitære team, hvor du i samarbejde med dine kollegaer varetager sektionens forligsarbejde inden for det landmilitære område og den fremtidige udvikling af landmilitære kapaciteter. Koncepter og strategier udarbejdes normalt i et bredt samarbejde på tværs af Forsvarsstaben samt kommandoer og styrelser, hvor du forventes at opbygge og vedligeholde effektive netværk.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset til dine kompetencer, idet du forventes at kunne arbejde på tværs af de landmilitære specialer, ligesom du forventes at kunne indgå i værnsfælles analyser og løsninger. Dine arbejdsopgaver vil ofte være kendetegnet ved, at du både skal kunne beherske komplekse problemstillinger i detaljen og se sammenhænge og løsninger på tværs. Arbejdet har en meget selvstændig karakter.

Det forventes, at du aktivt opbygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer på det landmilitære områder, hvilket blandt andet sker ved deltagelse i en række nationale og internationale fora.

Du kan få ansvaret for koordinationsgrupper i rammen af Udviklings og Planlægningsstaben eller arbejdet i internationale arbejdsgrupper, hvor du skal kunne udlede konkrete konsekvenser for kapacitetsudviklingen i Forsvaret på mellemlang sigt. Du kan forvente yderligere sagsområder under hensyntagen til sektionens behov og dine kvalifikationer og interesser.

Du kan forvente et vist omfang af rejseaktivitet både nationalt og internationalt. Stillingen tilbyder en relativt stor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og hjemmearbejde. Vi lægger vægt på, at der er en god ånd i afdelingen, og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone.


Om dig

Du er major eller en dygtig kaptajn på uddannelsesaftale. Det er en fordel, hvis du har erfaring med logistik eller føringsstøtte, idet dette ikke er et krav.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med stabstjeneste fra højere stabe, og vi lægger desuden vægt på, at du er stærk analytisk, har et godt gå-på-mod og gode samarbejdsevner. Du bør være robust i forhold til arbejdsbyrde, mødeledelse og fremlæggelser, ligesom du bør befinde dig godt i et miljø, hvor der sjældent er faste rammer for arbejdet.

Det er vigtigt, at du kan formulere dig præcist i både skrift og tale, og at du kan omsætte komplekse problemstillinger og fremlægge løsninger på en klar og let forståelig måde. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, er løsningsorienteret og har en god forretningsforståelse. Du skal kunne tænke kreativt og i nye løsninger til gavn for Forsvarets landmilitære udvikling.


Ansættelsesvilkår

Der er tale om 2 faste stillinger med tjenestested i Karup. Stillingerne er ledige pr. 1. juni 2024.

Stillingerne besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingerne er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personale-styrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Ved besættelse af stillingen efter ansøgning bortfalder et evt. nuværende individuelt kvalifikationstillæg, men der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenested vil være Flyvestation Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamlederen for det landmilitære team, major Thomas Ervolder, på telefon 72840132 eller den nuværende stillingsindehaver, major Alex Hakala, på telefon 40740702.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er den 24. april 2024.

Tiltrædelse i stillingen pr. 1. juni 2024.

Samtaler til stillingen gennemføres i Karup eller via VTC.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019974

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet