Kursusleder til uddannelsessektionen i Air Control Wing på Flyvestation Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Air Control Wing søger dig, der har operativ erfaring som Track Production Operator og gode lederegenskaber til uddannelseselementet, Support Education Surveillace. Elementet er ansvarlig for uddannelserne til Track Production Operator.

Om os

De primære opgaver i Surveillance Element, er at sikre en solid uddannelse af Track Production Operator til videre operativ tjeneste ved Air Control Wing samt Flyvevåbnet. Elementet består af dedikerede instruktører og kursusledere inden for hver deres fagområde. Elementet forestår planlægning, afholdelse og potentialeafklaring af kommende operatører til Air Control Wings mange operative opgaver.

Om stillingen

Den ledelsesmæssige og administrative del af stillingen forventes at fylde ca. halvdelen af arbejdstiden, imens den anden halvdel forventes at blive udfyldt med undervisning med dig som instruktør eller overværelse af undervisning/eksaminer.
Vi kan tilbyde en alsidig hverdag i en sektion, som er kendetegnet ved stor frihed under ansvar, mulighed for medindflydelse, samt gode muligheder for personlig udvikling. Vi prioriterer sociale arrangementer og et godt kollegaskab højt, hvilket bidrager til en stærk fællesskabsfølelse i sektionen. Du vil derfor blive en del af et dygtigt og godt sammentømret ledelsesteam, som altid er klar til at hjælpe og støtte hinanden i hverdagen.

Om dig

Du skal søge stillingen hvis du er oversergent, og er uddannet Track Production Operator. Samtidig er det en stor fordel, hvis du har interesse for undervisning og uddannelse. Søg stillingen, og du vil få mulighed for at bidrage, og sætte dit eget præg på uddannelsen af Flyvevåbnets kommende operatører. Hvis du er sergent kan du blive ansat med en uddannelseskontrakt med henblik på uddannelse og senere udnævnelse til oversergent.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder Surveillance, L.S.S. Hjelm på mail: ACW-SES-001@MIL.DK eller på telefon 72 84 41 46.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. juni 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025892

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet