BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af teamet bag håndteringen af krypterede koder ved Helicopter Wing? Så er du måske vores nye kryptokustode.
Med invasionen af Ukraine stod det klart, at vi i Helicopter Wing skal kunne sikre vores helikoptere med krypterede koder.
Det er nemlig en nødvendighed for hverdagen i Helicopter Wing Karup, at vi kan operere uden at blive aflyttet og overvåget.
Om os
Som kryptokustode i Helicopter Wing bliver du en del af en af Danmarks mest spændende arbejdspladser, hvor aktivitetsniveauet er højt og god trivsel er i fokus.
Helicopter Wing er hjemsted for samtlige af Forsvarets helikoptere og Flyveskolen.
Vi træner og indsætter helikopterbidrag globalt til verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke.
Derudover driver Helicopter Wing også den militære lufthavn på Flyvestation Karup og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
Vi er konstant indsat med et højt operationstempo. Vi tror på, at mangfoldighed, samarbejde og faglige skel, og ikke mindst en tryg og fælles arbejdsplads, er med til at skabe styrke i opgaveløsningen, men også med til, at skabe en god arbejdsplads.
Du bliver en del af et team af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver, der giver mening og gør en forskel for samfundet.
Om stillingen
Som kryptokustode vil du blive en vigtig del af det nyoprettede sikkerhedselement under A2 Mission Support.
A2 er organisatorisk placeret i Helicopter Wings Operationsafdeling og sektionen¬ består af et Efterretningselement, Mission Support element, Operativ IT-element og et Sikkerhedselement.
Du bliver en del af et dynamisk team på tre medarbejdere bestående af en seniorsergent, dig som oversergent samt en konstabel/C100.
Dine opgaver som kryptokustode bliver at:
• Fungere som Helicopter Wings alternative kryptokustode.
• Varetage den daglige drift af Helicopter Wings krypto account i forbindelse den primære kryptokustodens planlagte fravær. (maks. 60 dage)
• Fungere som instruktør på Helicopter Wings radio- og kryptomateriel.
• Bidrage til udviklingen af nationale flyvevåbenspecifikke koncepter og delkoncepter samt bidrage til udviklingen af værnsfælles koncepter og delkoncepter inden for Command, Control, Communication, Computers and Information (C4I).
• Varetage sagsbehandling af datalink (link-16) og kontrol med frekvensområdet.
Ligesom i resten af Forsvaret, er vi i konstant udvikling og der må derfor påregnes uddannelse og kursusaktivitet for yderligere styrkelse af dine kompetencer inden for sikkerhedsområdet.
Kompetenceudvikling er generelt et fokusområde for sektionen, da vi mener, det bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem motiverede og engagerede medarbejdere, og er forudsætningen for en aktiv sektion i konstant udvikling.
Din rejselyst vil blive stillet med gode oplevelser i udlandet i forbindelse Site Surveys, øvelser, kurser, uddannelse og certificering.
Om dig
Du er oversergent; alternativt sergent, der er vurderet egnet til nærmeste højere grad.
Du har gode samarbejdsevner, både med chefer og ledere, dine kolleger, øvrige myndigheder på flyvestationen samt eksterne samarbejdspartnere.
Du har med fordel nogle kompetencer inden for krypto, men ellers kan interessen gøre det op for meget, og du vil løbende modtage nødvendig uddannelse.
Alternativ: Du interesserer dig for krypto og har med fordel kompetencer for emnet – under alle omstændigheder vil du løbende modtage den nødvendig uddannelse.
Du kan trives i A2’s dynamiske team med et delt fokus på hhv. sagsbehandling og praktisk specialistvirke for at understøtte den operative virksomhed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Særligt til denne stilling skal du kunne sikkerhedsgodkendes til Yderst hemmeligt/Cosmic Top Secret.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for A2, major Thomas Pedersen på mail: HW-A2-001@MIL.DK eller tlf.: +45 51 27 57 21.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 10. juni 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.
Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.
Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.
Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183364&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838896