Koordinerede Sagsbehandler for Militær Sikkerhed ved Hærkommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at løfte det efterretningsmæssige grundlag for Hærens garnisoner og enheder i et dynamisk og dedikeret miljø, og er du god til at få tingene til at ske, så er stillingen som koordinerede Sagsbehandler for Militær Sikkerhed i Efterretningssektionen ved Hærkommandoen (HKO) noget for dig.

Om os

Efterretningssektionen, i daglig tale G2, er en del af HKO samlede stab. Sektionen består af tre officerer og en mellemleder samt et militært sikkerhedselement på to officerer og to mellemledere. Dertil kommer en gruppe af dedikerede reservister.
Vi skal skabe de bedst mulige efterretnings- og militære sikkerhedsmæssige betingelser for chefen for Hærkommandoen og underlagte myndigheder og enheders virksomhed, ligesom skal vi være kernen i opstilling af den efterretningsmæssige del af et landmilitært hovedkvarter.

Sektionen har en stor berøringsflade i staben og et omfattende samarbejde med Hærens myndigheder, foresatte, øvrige værn samt eksterne organisationer i ind- og udland.
Vi stiller selvsagt høje krav under en fri og uformel tone, og lægger samtidig vægt på at de enkelte medarbejdere uddannes, udvikles og trives i dagligdagen.

Om stillingen

Du bliver Hærens koordinerede sagsbehandler inden for militær sikkerhed som helhed, såvel i f.t. Hærens myndigheder som i f.t. foresatte med betydelig indflydelse. Derudover har du flg. hovedopgaver:

• Koordinerer bidrag til HKO CH-møder, mv.
• Koordinerer bearbejdning og implementering af fokusområder.
• Behandler henvendelser fra Forsvarets øvrige myndigheder og styrelser.
• Fordeler og koordinerer opgaver og opfølgning heraf.
• Udarbejder notater, sagsoplæg, talesedler, m.m. i forbindelse med ansvarsområdet.
• Deltager i arbejdsgrupper og mødefora vedr. Militær Sikkerhed og CI sammen med repræsentation fra Forsvarsministeriet, Forsvarets efterretningstjeneste, Forsvarsstaben, øvrige værn og styrelser inden for Forsvarets område samt civile myndigheder.
• Deltager i og bidrager til HKO Operational Planning Teams (OPT).
• Deltager i koordinations- og projektgrupper ved Hærkommandoens stab.
• Deltager i HKO kontrol- og kontaktbesøg (KKB).
• Deltager i og bidrager til føringsvirket ved Nationalt Land Operations Center (NLOC) i Operationscentret (OPSC), bl.a. i tæt samarbejde med Hærens myndigheder, inkl. Hjemmeværn.
• Bidrager til udviklingsvirksomhed inden for militær sikkerhed.
• Støtter i udarbejdelse af policy vedrørende militær sikkerhed i Hæren.

Om dig

Du har gennemført VUT-II, eller du er under uddannelse på niveau.
Du har om muligt uddannelse/erfaring inden for operationer, militær sikkerhed, og/eller taktisk efterretningstjeneste, herunder erfaring i ramme af INTOPS. Dine personlige kompetencer vægtes mindst lige så højt som dine faglige kompetencer.
Du befinder dig godt i et dynamisk miljø med gode kollegaer, hvor arbejdet nok er krævende, men også spændende og relevant. I forbindelse med planlægningsopgaver arbejder du struktureret, effektivt og med sans for høj kvalitet.
Du er analytisk tænkende og arbejder udpræget engageret og selvstændigt med opgaverne.
Du formulerer dig på dansk og engelsk i skrift og tale i et forståeligt og tilgængeligt sprog.
Du har nemt ved at opbygge og vedligeholde relationer og netværk på tværs af myndigheder og enheder, og du forstår at tænke din problemløsning ind i et helhedsorienteret perspektiv.
Du prioriterer samarbejde og resultater samt kvalitet i opgaveløsningen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant P. Zühlke Jensen (FKO-H-CHG2) på tlf.: 91 33 45 60.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er den 7. januar 2024 og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962870

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet