Koordinator til Søværnets materielprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med Søværnets kapaciteter og materiel og skabe løsninger for at vi kan løse den operative opgave, når det gælder? Og kan du koordinere og styre ressourcer på tværs af myndigheder, stabe, værn og styrelser for at opnå de bedste løsninger for Søværnet - så er jobbet som materiel og projektkoordinator i Søværnskommandoen måske jobbet for dig!

Om os

Søværnskommandoens væsentligste opgave er blandt andet at sørge for, at Søværnets skibe er klar til indsættelse på havet samt fastholdelse af Søværnets ekspertise.

Søværnskommandoen er en del af Forsvarskommandoen, der består af syv stabe og kommandoer, der er placeret i København, Karup, Aalborg og Nuuk, som varetager den samlede udvikling, klargøring og -indsættelse af Forsvarets operative enheder til lands, til vands og i luften.

Du bliver en del af N4 – sektionen for materiel, logistik og kapacitetsimplementering. N4 er en stor sektion på 13 engagerede og dedikerede medarbejdere, og vi koordinerer og løser alle opgaver relateret til materiel og logistik, til støtte for Søværnets styrkeproduktion, beredskab og indsættelser inden for hele Søværnskommandoens ansvarsområde

Vi lægger vægt på kommunikation, integritet og et godt arbejdsmiljø samt et fællesskab med fokus på dine kompetencer og prioriteringer.

Om stillingen

Som koordinator har du sammen med N4 samlede kompetencer primært ansvaret for at Søværnets enheder klargøres planmæssigt, så de kan løse opgaven.

Du omsætter konkrete platformsbehov til løsninger, der skal effektueres ved FMI og FVT via UP-staben. Der arbejdes med mange snitflader, hvor ansvar for styring, koordination og samarbejde er yderst relevante kompetencer.

Stillingen giver et bredt indblik i arbejdsgange på NIV II og I, og den viden omsætter du til løsninger inden for Søværnets rammer.

Du indgår i en tørn som Materielberedskabsvagt på tilkald jf. gældende aftaler. Vagten har til opgave at holde overblikket over alle enhedernes status og koordinere at alle nødvendige ressourcer mønstres for at ethvert skib - indsat eller på beredskab - kan løse opgaven.

Alt efter din erfaring og kompetencer vil du blive tilknyttet forskellige anskaffelsesprojekter som teknisk faglig ekspertise og ressource.

Stillingens indhold veksler løbende mellem et fokus på driften her og nu, samt et behov for at fordybe sig og anvende stabsmetodik som et konkret værktøj for at sikre solide løsninger fremadrettet.

Om dig

Du er kaptajnløjtnant med erfaring fra Søværnets enheder. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, i gang med eller optaget på VUK, og kan ansættes i forbindelse med en uddannelsesaftale, hvor du vil bestride funktionen som funktion i højere stilling indtil udnævnelse.

- Du har gode samarbejdsevner, er åben og udadvendt.
- Du er en sikker formidler med gode kommunikationsevner på såvel skrift som i tale.
- Du er tryg ved at være i centrum for udfordringerne og løsningerne.
- Du er fleksibel når det kræves, kan selvstændigt skabe fremdrift i opgaven, og du har øje for at nå frem til konkrete løsninger.
- Du har fokus på egne begrænsninger og kan inddrage og styre andres ressourcer i opgaveløsningen.

Det er vigtigt for stillingen, at du ser en værdi i at udbygge og fastholde et godt netværk og gode relationer på tværs af Søværnskommandoen, Søværnet og Forsvaret. Det er også væsentligt for stillingen, at du er dialogsøgende, og anvender dine analytiske evner, så du kan vurdere, hvad der kræver fokus i de forskellige trin i opgaverne. Du har erfaring fra flere forskellige grene af Forsvaret, og en viden der også er forankret i Søværnets operative struktur.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer, samt blåt bevis.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Lønne Christiansen på telefon 7281 2057 eller på mail: FKO-SV-CHMLE@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajnløjtnant Camilla Asker Boye ved Forsvarets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail: FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2023, og samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af fristen.

Stillingen er til besættelse pr 1. januar 2024.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen Planlægnings- og Operationsdivisionen, Trænings- og Uddannelsesdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943669

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet