Kommunikationscenteroperatør (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Operationsstaben J6 søger en Kommunikationscenteroperatør i døgnvagttjeneste, ved FKO COMMCEN og Flåderadio Karup.
Stillingen besættes fra 1. DEC 2023 eller hurtigst muligt derefter.


Om os

FKO COMMCEN og Flåderadio Karup indgår i Operationsstaben ved J6 Forsvarskommandoen i Karup.
J6 er inddelt i tre sektioner; J6 CIS sektionen (Karup), J6 COMMCEN og Flåderadio (Karup) og J6 COMMCEN (København).

FKO COMMCEN og Flåderadio Karup varetager funktionen som superbruger på forsvares primære klassificerede kommunikationssystem XPOST2 til afvikling af signaltrafik mellem alle militære og statslige myndigheder internt i DK, internationale operationer (INTOPS), til og fra NATO.

Flåderadio Karup varetages på vegne af søværnskommando til maritim kommunikation (MARSIII) til alle søværnets sejlende enheder NATOPS/INTOPS og NATO maritime enheder i DK’s ansvars område jf. Bestemmelser og forpligtigelser.

Derudover anvender vi BICES, REGNEM, NS/DANSWAN, HEMNET og andre netværk til kommunikation mellem myndigheder med FKO COMMCEN og Flåderadio KAR i centrum.


Om stillingen

Som Kommunikationscenteroperatør ved FKO COMMCEN og Flåderadio Karup indgår du på vagthold i en kontinuerlig vagtturnus.

Ud over din planlagte tjeneste, vil du blive en del af de kommunikationsspecialister, som forretter vagttjeneste fra de tre værn i en dynamisk hverdag med ændring/forandringer/udfordringer samt i udrulning og driften af søværnets nye HF Broadcast and Ship-Shore System (BRASS), som forventes implementeret i 2024 til afløsning af MARSIII.

Vi uddanner som udgangspunkt selv vores personel ved lokal uddannelse og ”on the job training”, samt kurser i DK/NATO. Der må i perioder påregnes rejseaktivitet henset til uddannelsesbehov og samarbejdet med NATO- og nationale militære samt civile myndigheder.

Arbejdet består af en bred vifte af CIS relaterede opgaver og områder inden for alle tre værn, og jobbet som Kommunikationscenteroperatør ved FKO COMMCEN og Flåderadio Karup varetages af personel fra alle tre værn.


Om dig

Du er minimum udnævnt til konstabel.

Vi uddanner selv vores personel til de opgaver som vi løser, så det er ikke et krav at være CIS uddannet.

Det er ønskeligt, at du har gennemført uddannelse inden for CIS i et af de 3 værn eller har arbejdet som radio/konsol/O-rums operatør i anden beredskabsfunktion og har kendskab til nogle eller enkelte af forsvarets klassificerede operative og administrative netværk.

Du har kendskab til forsvarets organisation i bred forstand.

Du har veludviklede analytiske egenskaber og evner at indgå i samarbejdsrelationer på tværs af grader, funktioner og organisationer. Du evner tillige at arbejde selvstændigt og besidder gode skrive- og sprogfærdigheder på dansk og engelsk.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen ved leder FKO COMMCEN og Flåderadio Karup seniorsergent Lars Jensen på tlf. 728 12751 eller Næstkommanderende ved FKO COMMCEN og Flåderadio Karup seniorsergent Nicolaj Villadsen tlf. 728 50483.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 11. december 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse fra efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945082

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet