BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv på en dynamisk arbejdsplads i en operativ enhed, hvor uddannelse og træning af Joint Terminal Attack Controllers er hovedopgaven, men hvor muligheder for personlig udvikling også er i fokus?
Så er stillingen som Joint Terminal Attack Controller Instructor til vores sektion ved Tactical Support Squadron måske noget for dig.
Om os
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed, og har som hovedopgave at opstille Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support.
Operations Support Wing indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, Dansk Meteorologisk Institut, Radiosonde og Bevogtningstjenesten. Endvidere forestår wingen uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser.
Tactical Support Squadron har til opgave at uddanne og træne Forsvarets Joint Terminal Attack Controllers, løse sikrings- og undsætningsopgaver i rammen af den flyoperative opgaveløsning samt forestå Flyvevåbnets Survival Evasion Resistance and Extraction (SERE) uddannelser.
Eskadrillen er en dynamisk arbejdsplads i spændende omgivelser, hvor vi har fokus på træning til såvel som løsning af kerneopgaverne, men ligeledes prioriterer tid til udvikling af den enkelte medarbejder.
De bærende piller er et højt fagligt niveau og personligt engagement, hvilket giver mulighed for, at du også får plads til at udvikle dig.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor der er plads til individuel kompetenceudvikling og uddannelse, og hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på dagligdagen.
Om stillingen
Fokus er Close Air Support, og din stilling vil have to hovedarbejdsopgaver. Den ene er at medvirke til at planlægge og gennemføre Joint Terminal Attack Controller kursus ved at være ansvarlig for uddannelsens faglige indhold og struktur.
Den anden opgave er at gennemføre træning af Qualified Joint Terminal Attack Controllers.
Stillingen indebærer selvstændig sagsbehandling i relation til uddannelse og træning samt støtte til sagsbehandling inden for fagområde Close Air Support / Joint Terminal Attack Controller generelt.
Deltagelse i relevant personlig træning både i ind- og udland skal forventes som en forudsætning for opretholdelse af egen status som Joint Terminal Attack Controller.
Du vil dog få stor indflydelse på planlægningen af din arbejdstid og kan forvente en fleksibel arbejdsplads, der generelt sætter efteruddannelse og udvikling af medarbejderen højt.
Om dig
Du er Qualified Joint Terminal Attack Controller eller har evner til at bestå den indledende optagelsesprøve og Joint Terminal Attack Controller uddannelsen.
Din faglige og instruktørmæssige overhøjde danner grundlaget for din senere uddannelse til Joint Terminal Attack Controller Instructor, hvorfor tidligere erfaring inden for området Air / Land integration er ønskelig.
Det er kompetencer/evner i relation til Joint Terminal Attack Controller og Joint Terminal Attack Controller instruktørvirke, der er afgørende i stillingen, hvorfor stillingen kan søges af både oversergenter og seniorsergenter.
Det forventes, at du brænder for arbejdsområdet Joint Terminal Attack Controller / Close Air Support. Derudover er du fleksibel i forhold til pålagte opgaver, og din personlighed er åben og ligefrem.
Det er vigtigt, at du er robust, engageret og vil yde et godt stykke arbejde. Du er let at arbejde sammen med, men det falder dig også naturligt at løse opgaver selvstændigt.
Du skal kunne planlægge dit arbejde systematisk og tage stort ansvar for det du laver.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Carsten Olsen på mobil: 40 80 21 03 eller osw-otj-001@fiin.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 31. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 01. september 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183951&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855401