BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du via erfaring og faglighed fra flyvevåbnet, opnået en moden professionalisme, som kan gøre en forskel for flyvesikkerheden for hele koncernens område?
Er du klar til at fokusere på udvikling af kampfly og luftrum – med vægt på flyvesikkerheden? Og evner du at skabe relationer på tværs af myndigheder, der knytter perspektiver og skaber helhedsløsninger, så flyvesikkerheden opretholdes, også når prioriteringerne er udfordrende?
Så har vi jobbet for dig.
Om os
Aviation Safety i Flyverkommandoen refererer direkte til Chefen for Flyverkommandoen.
Afdelingen varetager følgende overordnede opgaver:
• Rådgivning vedrørende flyvesikkerhed
• Opstilling og drift af flyvesikkerhedsvirksomhed
• Varetagelse af flyvesikkerhedstilsyn
• Danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
Afdelingen varetager rådgivning og behandling af sager vedrørende flyvesikkerhed på tværs af Forsvaret. Afdelingen har etableret et rapporteringssystem til behandling af flyvebegivenheder (Flyvesikkerhedsrapporteringssystem), hvor Aviation Safety foretager risikovurdering og overvåger rapportering og undersøgelser af flyvebegivenheder. Endvidere opstiller afdelingen bestemmelser og retningslinjer for flyvesikkerhedsvirksomheden.
Afdelingen gennemfører aviation safety-seminarer og uddannelser af Forsvarets myndigheder og medarbejdere.
I rollen som Forsvarets Flyvesikkerhedsinspektør varetager afdelingen planlægning og gennemførelse af flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder ved Flyvevåbnets wings og Søværnets skibe.
Derudover varetager afdelingen undersøgelser af alvorlige flyvehændelser og danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
I Aviation Safety arbejder vi som et tværfagligt team bestående at teknikere, piloter og specialister. Afdelingen har en stor berøringsflade med hele Forsvaret, civile myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.
Der er syv medarbejdere, der arbejder tæt sammen om det fælles mål , at understøtte Forsvarets operationelle virke ved at opretholde og udvikle flyvesikkerheden i Forsvaret.
Om stillingen
Du indgår i den operative del af afdelingen, som består af tre piloter, der deler ansvaret for Flyvevåbnets wings og de flyvesikkerhedsmæssige opgaver imellem sig. Du bliver afdelingens primære safety manager for kampfly og luftrumsområdet.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af følgende:
• Foretage risikovurdering og behandling af flyvebegivenheder
• Deltage i flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder Flyvevåbnets wings og Søværnets skibe
• Indgå i undersøgelse af flyvehavarier i regi af Forsvarets Flyvehavarikommission
• Indgå i tværfaglige arbejdsgrupper
• Indgå i rådgivning af chefen for Flyverkommandoen
• Deltage i undervisning og seminarer omfattende flyvesikkerhed.
Da arbejdet med flyvesikkerhed kræver specialistuddannelse, skal der påregnes uddannelser i både ind- og udland.
I forbindelse med undersøgelse af flyvehavarier i regi af Forsvarets Flyvehavarikommission kan tjenesterejser med kort varsel forekomme.
Om dig
Du er uddannet officer fra Flyvevåbnet og har en operativ baggrund som pilot på kampfly.
Du har ideelt set fungeret som flyvesikkerhedsofficer og oparbejdet stabserfaring fra NIV III og også gerne NIV II myndigheder, men det er ikke et krav. Arbejdsopgaver kan tilpasses din kompetenceudvikling samt afdelingens behov.
Du har med udgangspunkt i din operative baggrund og stabstjeneste, gode evner til at analysere og formidle budskaber. Vi forventer, at du er en motiveret og handlekraftig person, der fungerer godt såvel selvstændigt som i teams.
Du kaster dig ud i nye opgaver med et åbent sind og med en motivation for at forbedre flyvesikkerheden i Forsvaret og højne dit faglige niveau. Du trives i både internationale og nationale fora samt i samarbejde på tværs af værn og styrelser i Forsvaret.
Opgaverne kræver ligeledes, at du er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Vagn Iversen på telefon 4122 9967.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er den 9. juli 2024 og samtaler forventes gennemført herefter. Ansættelse er pr. 1. august 2024.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen er et hovedkvarter placeret på Flyvestation Karup, som sammen med seks underlagte myndigheder udgør det danske Flyvevåben. Flyverkommandoen styrer nationale, militære operationer med kampfly, helikoptere og transportfly og sørger i dagligdagen for, at rammerne for kapaciteterne er bedst mulige. Flyverkommandoen indgår i Forsvarskommandoen og bidrager på den måde til integration og udvikling af de danske luftstyrker i det samlede forsvar, ligesom regler, bevillinger og love fra det politiske niveau omsættes til rammer for Flyvevåbnets opgaveløsning, øvelser og generelle daglige drift.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074774