Instruktør til uddannelsessektionen i Air Control Wing på Flyvestation Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye instruktør til grundlæggende- og videreuddannelse af operatører til Control and Reporting Center? Så Har vi lige nu stillingen til dig ved Air Control Wing Education Section Karup.

Om os

Weapons Education Element i Support Education sikrer en solid uddannelse af Fighter Controllers, Fighter Allocators og Weapons Assistants til operativ tjeneste ved Air Control Wing samt i resten af Flyvevåbnet. Elementet består således af dedikerede instruktører og kursusledere indenfor hver deres fagområde. Elementet forestår planlægning, afholdelse og potentialeafklaring af kommende operatører til Air Control Wings mange operative opgaver – herunder støtte til daglig træningsflyvning fra Fighter Wing Skrydstrup, luftrumsovervågning samt suverænitetshævdelse af dansk luftrum med afvisningsberedskabet.

Om stillingen

Du bliver en del af instruktørholdet på Fighter Controller-kurset, og vil få til opgave at støtte planlægning og gennemførelse af kurser, og du vil skulle støtte potentialeafklaringen af kommende Fighter Controllers ved Air Control Wing. Du vil ligeledes skulle virke som instruktør for både elever og operatører på live missioner i Control and Reporting Centre Karup. Du vil være involveret i den kontinuerlige udvikling af våbenkurserne ved Air Control Wing, og du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på uddannelsen til Fighter Controller samt på uddannelsen til Fighter Allocator.

Da stillingen kræver, at du er opdateret på nyeste trends indenfor bl.a. ASACS og Ground Controlled interception (GCI), vil du ved siden af instruktørvirket skulle vedligeholde operativ status som Fighter Controller, deltage i training events, nationale og internationale øvelser og deployeringer. Udover kursusvirksomhed forventes det, at du deltager som Subject Matter Expert (SME) indenfor dit speciale, når behovet opstår.

Vi kan tilbyde en alsidig hverdag i et element, som er kendetegnet ved stor frihed under ansvar, mulighed for medindflydelse, samt gode muligheder for personlig udvikling. Vi prioriterer sociale arrangementer og et godt kollegaskab højt, hvilket bidrager til en stærk fællesskabsfølelse i elementet. Du vil derfor blive en del af et dygtigt og godt sammentømret uddannelsesteam, som altid er klar til at hjælpe og støtte hinanden i hverdagen.

Om dig

Du er oversergent - eller sergent med potentiale til at blive udnævnt til oversergent - og er uddannet Fighter Controller. Samtidig er det en stor fordel hvis du har erfaring med undervisning og uddannelse, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte elementleder, kaptajn Lasse Østergård på e-mail ACW-SEW-001@MIL.DK eller på telefon 728 45133.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 11. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. marts 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977292

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet