Indtag rollen som vores nye administrative kollega til Infirmeri Midtjylland hos Forsvarets Sanitetskommando

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af logistik og administration, og har du lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt team? Så læs med her og se hvordan din næste karriere kommer til at se ud.

Om os

I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Vi er beliggende på Flyvestation Karup, og er en kombineret læge- og tandklinik. Vi varetager også konsultationer og undervisning på kasernerne i Skive og Holstebro. På infirmeriet bliver overlæger, sygeplejersker, tandklinikpersonale, kontorassistent og en Medic dine kolleger – og vi mangler dig til at hjælpe med vores serviceorienterede, administrative og logistiske opgaver.

Vi foretager helbredsundersøgelser, flymedicinske undersøgelser, varetager de værnepligtiges sundhedsfaglige problemstillinger, vurderer akutte tilstande hos det fastansatte personel og støtter/rådgiver langtidssygemeldte medarbejdere. Vi foretager skadestuearbejde, vaccinerer og udfærdiger diverse attester. Kort sagt: Vi passer på dem, der passer på os.

Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være af logistisk og administrativ art, herunder arbejdstidsregistrering, fakturabehandling, rejseafregning, ajourføring af stamdata, bestilling- og vedligeholdelse af køretøjer samt rekvirering af materiel.

Du vil også skulle deltage i pasning af infirmeriets reception med besvarelse af telefonopkald, booking af undersøgelser og modtagelse/registrering af patienter. Desuden er der diverse praktiske opgaver der løbende opstår i det daglige arbejde.
Afhængig af din faglige baggrund og erfaring, vil du modtage relevant oplæring i disse procedurer.

Har du sundhedsfaglig interesse vil du også få mulighed for at assistere med opgaver i forbindelse med helbredsvurderinger.
Sammen skaber vi stillingen.

Vi lægger vægt på et uformelt trygt arbejdsklima til gavn for både vores medarbejdere og brugere.

Om dig

Vi ønsker, at du har en kontoruddannelse eller minimum 2 år relevant erhvervserfaring. Dine arbejdsopgaver forudsætter, at du har uddannelse og erfaring med SAP s inden for det logistiske område og også gerne inden for det administrative område. Skulle du mangle enkelte af de ønskede kompetencer kan de oplæres efter tiltrædelsen.

Som person og for at få succes i stillingen er du udadvendt, selvstændig, serviceminded og kvalitetsbevidst, da vi løser mange forskellige opgaver. Du trives med at være en del af et team. Humoristisk sans og vilje til at løse uforudsete opgaver vægtes højt. Du har kørekort til personbil.

Afhængig af dine forudgående kvalifikationer, må du påregne – især i starten – en del oplæring og kursusdeltagelse. Vi lægger vægt på udvikling af både dine faglige og personlige kompetencer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anni Skou på telefon 72818134 eller via mail FSK-I-MJ04@mil.dk.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 19. juli 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Ansættelse 1. september 2023 eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184370&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet