BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om en central og udadvendt stilling, hvor du får rig mulighed for at sætte dit aftryk på Flyvevåbnet og styrke dine kompetencer som sagsbehandler på styringsniveau II? Brænder du for ledelsesrådgivning og HR, og vil du være med til at udvikle Flyvevåbnet som attraktiv arbejdsplads og i samarbejde med gode kollegaer sikre, at vi har: De rette medarbejdere, på rette sted, til rette tid til Flyvevåbnets job og uddannelser?
Så er det nu, du skal søge denne spændende og alsidige stilling som sagsbehandler på HR-området ved Flyverkommandoens Struktur- og Rekrutteringssektion på Flyvestation Karup.
Om os
Flyverkommandoen er overordnet ansvarlig for styring af Flyvevåbnets planlægning og drift samt at sikre, at Flyvevåbnet leverer relevante, effektive og efterspurgte kapaciteter, nationalt som internationalt.
Struktur- og Rekrutteringssektion er en del af Struktur- og Uddannelsesafdeling og består af en sektionschef samt et team af specialiserede sagsbehandlere med alsidige og tværgående ansvarsområder relateret til Flyvevåbnets strategiske bemandingsudvikling, herunder bl.a.: HR, Ledelsesrapportering, Employer branding, organisations- og stillingsudvikling – nationalt som internationalt.
Vores primære opgave er at analysere og formidle Flyvevåbnets nuværende og fremtidige bemandingsmæssige situation og i tæt samarbejde med en lang række partnere sikre, at Flyvevåbnet kan tiltrække, rekruttere og motivere et tilstrækkeligt antal kompetente medarbejdere til vores uddannelser og stillinger. Sagerne varierer meget, og der er sjældent entydige og klare løsninger på udfordringerne.
Ved Flyverkommandoen har vi en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner på tværs af sektioner og afdelinger.
I Flyvevåbnet anerkender vi, at alle er forskellige, og at vores behov varierer over tid. Derfor har vi udviklet en familiepolitik, som giver mulighed for skabe fleksible og individuelle rammer for tilrettelæggelsen af arbejdslivet.
Om stillingen
Du bliver én af Flyverkommandoens (FLK) ”Subject Matter Expert (SME)” på HR-relaterede sagsområder, hvor du bidrager med sagsoplæg, høringssvar og analyser.
Stillingen er på et område og i en sektion, der er i rivende udvikling. Dette både i henhold til ny National Forsvarsplan, transitionen til nye kampfly (F-35) samt den forventede forligsmæssige udvikling for Flyvevåbnet, der sætter nye krav til vores nuværende og fremtidige organisering og bemanding.
Du tilbydes derfor et alsidigt job med opgaver af både driftsmæssig og strategisk karakter og med stor mulighed for at tilpasse dele af indholdet til netop dine kompetencer, evner, baggrund og udviklingsønsker. Hvis du ikke allerede har, så vil du med sikkerhed få en bred kontaktflade på tværs af Flyvevåbnet (FLV) og Forsvarets myndigheder og styrelser.
Som SME bliver du ansvarlig for sagsbehandling og koordination af:
• FLK samlede HR-ledelsesrapportering.
• Anbefalinger og Kandidater til FLV bidrag til Task Force Enkeltmand.
• Forhold vedrørende designeringsstillinger.
• Opbygning af FLV Reservestruktur.
I rammen af det netop etablerede Flyvevåbnet Taskforce Attraktiv Arbejdsplads (FTAA) bliver du fast styregruppemedlem med ansvar for eget underforum, der arbejder med enten rekruttering eller fastholdelse på tværs af FLV.
Rekrutteringsforum er etableret, men der er stort udviklingsfokus, og der arbejdes med at skabe en rød tråd fra strategi til praktik ift. at tiltrække medarbejdere – internt som eksternt – til Flyvevåbnets job og uddannelser. Som formand for dette forum vil du blive FLK strategiske sagsbehandler på rekrutteringsområdet, hvor du bl.a. bidrager til udviklingen af FLV supplerende bemandingsvejledning, sikre central prioritering og koordinering i forbindelse med rekruttering af værnepligtige til Flyvevåbnets job og uddannelser. Du gennemfører generelle briefinger til både fysiske og virtuelle samlinger eks. målrettet kommende officerer. Du kan hertil forudse opgaver ifm. deltagelse som FLK repræsentant ved afgangskommissioner for at tilsikre indblik og indsigt ift. udvikling mod genindtrædelse på uddannelse el. alternativ karriere for vedkommende.
Fastholdelsesforum er nyetableret og har endnu ikke været fast forankret ved en sagsbehandler. I dette forum arbejdes med evnen til at tilknytte medarbejdere til Flyvevåbnet og med at binde en rød tråd fra områdets politikker og strategier til praksis. I FTAA vil styregruppen være garant for inklusion, ligestilling og diversitet prioriteres strategisk og behandles i underfora. Dette er særlig synligt på fastholdelsesområdet, hvor der bl.a. følges op på Flyvevåbnets Familiepolitik, seniorpolitik, kompetenceudviklingsstrategi og støtten til projekt ”Forældre i Forsvaret”.
I stillingen vil der være et tæt samarbejde med flere styrelser, alle Flyvevåbnets myndigheder og skoler samt kolleger ved Søværns- og Hærkommandoen og Forsvarsstaben og heraf mødeak-tivitet på Sjælland.
Der er lejlighedsvis aften- og weekendarbejde forbundet med rekrutteringstiltag.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra flere dage om ugen.
Om dig
Du er civil med relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring.
Du har ambitioner og lyst til at sætte dine kompetencer i spil for at udvikle styringen og driften på HR- og bemandingsområdet i Flyvevåbnet.
Samtidig er det en stor fordel, at du:
• Har gode samarbejdsevner og finder det givende at omgås mange samarbejdspartnere på forskellige niveauer.
• Trives med at koordinere opgaver og have en stor kontaktflade.
• Er selvstændig, initiativrig og motiveres af at søge ny viden og brugbare løsninger.
• Har kompetencer eller erfaring med rådgivning og sagsbehandling indenfor HR-området samt et godt indblik i Flyvevåbnets struktur og opgaveløsning.
• Er tryg ved mødeledelse og afholdelse af briefinger for store og små forsamlinger.
• Har gode formidlingsevner – både på dansk og engelsk.
Stillingen er slået op som både militær og civil.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten eller relevant HK-overenskomst. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Fast tjenestested i Karup.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Major Anne F. Bach, e-mail fko-f-chpss@mil.dk eller telefon 40 12 62 17.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61 eller e-mail fps-gsr@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2024. Samtaler afholdes løbende forventeligt fra uge 50 til uge 2, under hensynstagen til juleferieperioden.
Stillingen er ledig pr. den 1. januar 2024, og kan således besættes hurtigst muligt herefter. For personel allerede ansat under Forsvarsministeriets Koncern vil en tiltrædelsesdato blive koordineret og aftalt i samarbejde med afgivende chef.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957846