Holdofficer ved Flyvevåbnets Officersskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af Flyvevåbnets Officersskole: FLOS søger en engageret og inspirerende kollega, som har lyst til at bidrage til den personlige og faglige udvikling af fremtidens ledere.

Vil du være med til at præge dannelsen af Flyvevåbnets kommende ledere? Kan du se dig selv som et forbillede for kommende officerer i Flyvevåbnet? Kan du se dig selv være en aktiv og positiv bidragsyder til udviklingen og driften af Flyvevåbnets officersuddannelser? Trives du i en dynamisk hverdag og vil du være med til at forme Flyvevåbnets fremtid? Så er det måske dig, vi mangler som holdofficer på Flyvevåbnets Officersskole.

Om os

Som holdofficer på Flyvevåbnets Officersskole vil du blive en del af Uddannelsessektionen, der har ansvaret for at skabe kvalitet i uddannelserne såvel som i relationerne. Uddannelsessektionen er en lille, tætarbejdende sektion, der varetager mange og forskelligartede opgaver. Vi er en sektion, hvor det gode kollegaskab plejes, og hvor der er plads til godt humør i en travl hverdag.

Uddannelsessektionen har det overordnede ansvar for koordinationen af den praktiske gennemførelse af officersuddannelserne i Flyvevåbnet og er i løbende dialog med Flyverkommandoen og sektioner/skoler inden for Forsvarsakademiet for at sikre, at uddannelserne er tidssvarende og understøtter Flyvevåbnets behov. I Uddannelsessektionen er arbejdsdagene varierende og uforudsigelige, og vi kan garantere, at man som medarbejder hele tiden tilegner sig ny viden og sættes over for interessante ledelsesmæssige/menneskelige dilemmaer.

Flyvevåbnets Officersskole er en relativt lille arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen, og alle er engagerede i og bidrager til udviklingen af fremtidens officerer. Chefen for Flyvevåbnets Officersskole har som studiechef en interesse i at følge den enkelte årgangs og kadets udvikling, hvilket bl.a. sker gennem dialog med holdofficererne, som har den daglige kontakt med kadetterne. Ud over uddannelsessektionen består Flyvevåbnets Officersskole af en Planlægnings- og Koordinationssektion samt Flyvevåbnets Sergentskole. Alle dele af organisationen er engagerede i Uddannelsessektionens uddannelses- og planlægningsmæssige aktiviteter.

Om stillingen

Hverdagen som holdofficer er meget afvekslende og omskiftelig og spænder fra dage bag skrivebordet med koordination, planlægning og sagsbehandling til dage i tæt dialog med kadetterne, hvor udvikling er i centrum.

Holdofficererne er omdrejningspunktet for gennemførelsen af officersuddannelserne. Det koordinerende og planlægningsmæssige arbejde, som holdofficeren forestår, er forudsætningsskabende og rammesættende for officersuddannelserne som helhed. Som holdofficer udfylder du en vigtig rolle i forhold til kadetternes personlige såvel som faglige udvikling. Du vil have såvel det ledelsesmæssige som det forvaltningsmæssige ansvar for kadetterne. Det er også dig som holdofficer, der i mange tilfælde ville skulle indstille en kadet til afgang og forberede såvel kommission som afvikling.

Som holdofficer vil du være en af de officerer ved Flyvevåbnets Officersskole, som kadetterne har den tætteste kontakt til, hvorfor du vil have et særligt ansvar i forhold til at fremstå som det gode eksempel. Du skal som holdofficer støtte kadetterne i deres udvikling igennem dit virke, ligesom du selv vil blive støttet i din refleksion over mulige handlingsrum.

Der vil løbende være planlægnings- og koordinationsopgaver, da uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med Flyverkommandoen, Flyvevåbnets enheder, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste samt interne samarbejdspartnere ved Forsvarsakademiet. Du vil derfor - ud over den løbende koordination med eksterne myndigheder - skulle lede og indgå i arbejdsgrupper med deltagelse fra andre niveau II myndigheder.

Dit faste tjenestested er på Flyvestation Karup, men da Flyvevåbnets Officersskole har til huse både i Karup og i København, må der forventes lidt rejseaktivitet. Derudover kan der være enkelte udlandsrejser forbundet med stillingen.

Om dig

Du er kaptajn (M321) eller en erfaren premierløjtnant (M312), i så fald vil du blive ansat på uddannelsesaftale.

Din tjenestegren eller værnstilknytning er ikke afgørende, men derimod er det vigtigt, at du har lyst til at medvirke til den fortsatte udvikling og gennemførelse af officersuddannelserne i Flyvevåbnet. At du – sammen med resten af Uddannelsessektionen – vil arbejde for at producere de bedst mulige officerer til Flyvevåbnet – herunder at give dem den bedst mulige faglige ballast og støtte deres personlige udvikling.

Du behøver ikke at have erfaring fra det uddannelsesmæssige område. Det vil dog være en fordel, hvis du ud over at have god menneskelig forståelse forstår at strukturere og koordinere arbejdsprocesser, da du ofte vil skulle gå til og fra opgaver. Det forventes, at du i høj grad selv kan tilrettelægge din opgaveløsning, og at du udviser initiativ i forhold til koordination og formidling af information både internt såvel som eksternt.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling herunder anvendelsen af WorkZone, da systemet er udgangspunktet for al personelforvaltning på officersskolen, men hvis du ikke har det, vil du få mulighed for at opbygge kompetencer inden for området. Endvidere vil det være en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Flyvevåbnets organisation og et godt netværk på tværs af Forsvarets myndigheder, da dette vil lette dit daglige arbejde.

Du har en høj grad af integritet og handlekraft, og du er ikke bange for at træffe beslutninger. Som person er du samarbejdsorienteret, åben, empatisk, pragmatisk samt besidder en veludviklet situationsfornemmelse. Du har gode kommunikative evner og rummer og ser styrken i forskellighed.

Du kan se dig selv i et lille team, hvor det store fokus på kadetternes udvikling ikke står i vejen for vores egen og fælles udvikling. Et team, hvor vi prioriterer at investere i hinandens kompetenceudvikling i en travl og varieret hverdag.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, kan de rettes til chefen for Uddannelsessektionen Carina Bergman på telefon 7281 7936 eller på mail FAK-FLOS-U01@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2024. Samtaler gennemføres i umiddelbar forlængelse af fristen.

Stillingen er ledig til besættelse 1. juli 2024, eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgning” inkl. CV. FOKUS og referencer kan vedhæftes, men er ikke et krav og kan medbringes til en evt. samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

ON FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032560

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet