BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv som som global administrator af Forsvarsministeriets og forsvarets hjemmesider?
Om os
Kommunikationssektionen er en del af Ledelsessekretariatet i Forsvarskommandoen. Sektionens medarbejdere er fordelt mellem Karup og København. Du vil indgå i Web elementet, som består af én leder og fem medarbejdere. Du vil få kontorplads i kommunikationssektionens element på Flyvestation Karup og vil indgå i et stærkt og alsidigt fagligt team.
Om stillingen
Som global administrator på den Koncernfælles Internet Platform (KIP), er du ansvarlig for administration, rådgivning, support, uddannelse og anvendelsesstøtte til Forsvarsministeriets og Forsvarets hjemmesider. Du assisterer, rådgiver og vejleder i relation til anvendelse og udvikling af hjemmesiderne i diverse fora og projekter. Stillingen er præget af stor variation, uforudsigelighed og selvstændighed i opgaverne med mange forskellige kontaktflader
Derudover forventer vi, at du:
• sikrer at hjemmesiderne systemmæssigt overholder EU GDPR lovgivning
• sikrer at hjemmesiderne systemmæssigt er optimeret ift. EU webtilgængelighedslovgivning
• udfører selvstændig sagsbehandling og administration i forbindelse med varetagelsen af hjemmesiderne
• understøtter de andre it løsninger i webelementet i forhold til support og anvendelsesstøtte
Om dig
Webteamet er en lille og meget specialiseret element, og det forventes, at du kan arbejde selvstædigt og er klar til at agere med kort varsel, hvis der opstår hændelser i relation til hjemmesiderne. Som person forventer vi, at du er engageret, udadvendt og arbejder struktureret. Det er vigtigt, at du er i besiddelse af gode samarbejds- og sociale egenskaber, da interne og eksterne relationer er vigtige for webteamets ansvarsområde.
Du har baggrund som chefsergent. Du har et stort kendskab til organisationen og kulturen i de forskellige styrelser under Forsvarsministeriets koncern og i særdeleshed Forsvaret.
Det forventes, at du:
• har et stort kendskab til CMS systemer
• er certificeret Microsoft Professionel.
• er rutineret bruger af analyse- og tilgængelighedsværktøjer
• har stor indsigt i EU GDPR krav i forbindelse med at være forretningsejer af hjemmesider
• har stor indsigt i EU webtilgængelighedskrav(WCAG) til offentlige hjemmesider
Det vil være en fordel, hvis du:
• er specialist i CMS EPISERVER
• har et bredt kendskab til Microsoft SharePoint
• er rutineret bruger af Siteimprove
• er rutineret bruger af HTML og Javascript
• er rutineret bruger af QUALWEB
• har et godt kendskab til både Adobe Photoshop og Adobe Acrobat Pro
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Flyvestation Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af webelementet Helene Gregersen på Mobil: +45 2933 6923.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 6. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975525