BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe rammerne og sætte retningen for etablissementsområdet i Flyvevåbnet?
Flyvevåbnet oplever i dag en stigende efterspørgsel på etablissement, og med et nyt forsvarsforlig undervejs forventes dette behov kun at øges.
Herudover stiller forpligtigelser over for NATO, inden for eks. Host Nation Support, krav til omstilling og nytænkning, i forhold til den fremtidige anvendelse af Flyvevåbnets etablissementer. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til tage udfordringen op, og skabe de bedst mulige etablissementsmæssige rammer til understøttelse af Flyvevåbnets operative virksomhed, nu og i fremtiden.
Om os
Stillingen hører hjemme i en sektion, der består af engagerede og fagligt dygtige kolleger, som beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver til støtte for Flyvevåbnets myndigheder. Sagerne varierer meget, og der er sjældent entydige løsninger på disse.
Arbejdsdagen er præget af tillid, fleksibilitet, koordination, godt humør og en god omgangstone. Du bliver en del af et dynamisk team, der lægger vægt på at have et godt og uformelt samarbejde mellem personalegrupperne, hvor alle bidrager til, at vores mange spændende opgaver bliver til processer og produkter af høj kvalitet.
Ved Flyverkommandoen lægger vi vægt på en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit for at fremme den bedste opgaveløsning. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor opgaver ofte løses af flere ressourcepersoner. Vi prioriterer vidensdeling, mangfoldighed og anerkendelse.
Flyvevåbnet anerkender familielivets store betydning for et godt arbejdsliv. Derfor har vi en bred og favnende familiepolitik, der sikrer balancen mellem arbejds- og familieliv.
Om stillingen
Som Flyvevåbnets koordinerende etablissementssagsbehandler er dine opgaver naturligt forankret inden for etablissementsområdet. Du vil arbejde meget selvstændigt og få en stor berøringsflade til interne og eksterne samarbejdspartnere i og uden for Flyverkommandoen.
Stillingen spænder vidt fra sagsbehandling af etablissementsforhold, herunder bygge og anlægsvirksomhed, over miljøforhold, til NATO infrastruktur på Flyvevåbnets etablissementer.
Du kan forvente i forbindelse med forsvarsforlig at blive meget involveret i Flyvevåbnets arbejde vedr. etablissement.
Det vil i høj grad være muligt at tilrettelægge arbejdet med både tilstedeværelse på arbejdspladsen og arbejde fra hjemmet. Du kan i stillingen forvente en del national rejseaktivitet.
Om dig
Vi søger en civil eller militær kollega, som er en erfaren sagsbehandler – gerne inden for bygge/anlægsområdet eller etablissement. Det er en stor fordel men ikke et ubetinget krav, at du i din karriere har beskæftiget dig med disse områder.
Det er det vigtigt for os, at:
- Du har lyst til at beskæftige dig med området
- Du er god til at netværksopbygge og tale med mennesker på alle niveauer i Forsvaret
- Du er analytisk stærk
- Du er god til at formulere dig klart og præcist i skrift og tale, primært på dansk, men du skal også kunne læse og forstå engelsk.
Er du civil, forestiller vi os, at du har en baggrund inden for facility management, projektleder inden for bygge- og anlægsbranchen eller lignende. Har du militær baggrund, kan du være en erfaren befalingsmand eller officer. Vi er optaget af din faglige baggrund og motivation, mere end vi er optaget af din grad.
Det er relevant, at du har gode kompetencer inden for samarbejde, analyse, planlægning og kommunikation, da du vil være bindeled til både interne og eksterne myndigheder og skal indgå i mange forskellige relationer på forskellige niveauer. Vi klæder dig fagligt på i forhold til alt, hvad du skal vide om Flyvevåbnet som værn og organisation.
Vi tilbyder derudover følgende:
- Du får ansvar, og er tæt på beslutningerne på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser.
- Du bruger både din teoretiske og praktiske erfaring til at gøre en forskel.
- Du bliver en del af en dedikeret og interessant organisation, der har mange store og vigtige opgaver de kommende år.
- Løbende relevant videreuddannelse og kurser.
- Fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og koordinere flere sager ad gangen, og så skal du værdsætte og byde ind på et godt sammenhold, hvor man støtter op om hinandens opgaveløsninger. I både sektion og afdeling har vi fokus på det gode arbejdsmiljø, byggende på gode relationer og godt humør.
For militære ansøgere der ikke har Flyvevåbnet som moderværn, er værnsforsættelse til Flyvevåbnet en betingelse ved ansættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
For militære ansøgere der ikke har Flyvevåbnet som moderværn, er værnsforsættelse til Flyvevåbnet en betingelse ved ansættelse.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Tina Haarup på tlf.: 2032 0213 eller på mail FKO-F-CHPOA@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Boye på tlf.: 7281 9192, eller mail FPS-CAB@mil.dk.
Ansøgningsfristen er d. 30. august 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, med henblik på besættelse af stillingen 01. oktober 2023, eller snarest muligt derefter.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS eller har en designeringsfunktion, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen er et hovedkvarter placeret på Flyvestation Karup, som sammen med seks underlagte myndigheder udgør det danske Flyvevåben. Flyverkommandoen styrer nationale, militære operationer med kampfly, helikoptere og transportfly og sørger i dagligdagen for, at rammerne for kapaciteterne er bedst mulige. Flyverkommandoen indgår i Forsvarskommandoen og bidrager på den måde til integration og udvikling af de danske luftstyrker i det samlede forsvar, ligesom regler, bevillinger og love fra det politiske niveau omsættes til rammer for Flyvevåbnets opgaveløsning, øvelser og generelle daglige drift.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184972&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890157