Flyvevåbnet søger næstkommanderende til Base Protection Squadron i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne være leder for dedikerede medarbejdere, der brænder for hver deres specialiserede fagområder? Så skal du søge stillingen som næstkommanderende i Base Protection Squadron ved Operations Support Wing.

Om os

Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer. Vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver inden for administration, Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vores specialer omfatter blandt andet rejsesagsbehandling, meteorologi, elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery.

Base Protection Squadron har ansvaret for bevogtning og sikring af Flyvestation Karup i fred, krise og krig. Vi indgår som en af fire eskadriller under Operations Group og består af to sektioner: Bevogtningstjenesten og Military Working Dog.

Hos os vil du opleve en hverdag præget af stor selvstændighed, fleksibilitet og højt humør.

Om stillingen

Du vil som næstkommanderende i Base Protection Squadron først og fremmest være en del af ledelsen. Du sætter, i samarbejde med eskadrillechefen, retningen for den daglige operative opgaveløsning ved eskadrillens sektioner, herunder arbejdet med prioritering af opgaver og ressourcer. Hos os kommer du til at indgå i et ledelsesteam og er desuden eskadrillechefens stedfortræder. For os er det vigtigt at udvikle og tilknytte vores medarbejdere, og derfor vil du opleve, at personaleledelse ligeledes har et stort fokus i stillingen.

Du vil aktivt skulle bidrage til udviklingen af OSW og FSNKAR beredskabsplan i forlængelse af National Forsvarsplan (NaFP) og National Luftmilitær Operationsplan (NLOP), og vil derfor opleve muligheden for at bidrage til en række spændende udviklingsområder.

Foruden ledelsesdelen, som har hovedfokus, vil du som næstkommanderende være en drivende faktor og koordinator inden for tilrettelæggelse af eskadrillens aktiviteter, planlægning og styring af ressourceforbrug samt gennemførelse af kontrolvirksomhed ved eskadrillens sektioner.
Styringsmæssigt er du koblingen mellem eskadrillens sektioner og den centrale forvaltning ved Operations Support Wing. Det indebærer blandt andet planlægning og kontrol af ressourceforbrug samt den månedlige budgetopfølgning.

Stillingen indeholder tillige en designeringsfunktionen i wingens Base Operations Center når denne oprettes til at håndtere kriser.

Om dig

Du er kaptajn af linjen og du har gerne nogle års erfaring i graden. Du er nysgerrig, opsøgende og selvstændig med interesse i at udvikle effektive opgaveløsninger uden at tabe overblikket. Medarbejderne i Base Protection Squadron er engagerede og fleksible i deres tilgang til jobbet. Derfor har du en vigtig rolle i at videreudvikle en sund Work-life balance i eskadrillen.

Gode lederevner og evne og vilje til samarbejde er en af nøglerne til succes. Du har gåpåmod og engagerer dig aktivt i opgaveløsningen, med en struktureret tilgang til tjenesten.

Du opsøger og løser selvstændigt opgaver, der falder inden for dine ansvarsområder og handler loyalt i forhold til eskadrillens og wingens samlede opgaveløsning, i rammerne af tildelte ressourcer. Du er indstillet på at lære, og dermed bidrage aktivt til eskadrillens bedste.

Du kan bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav og kan godkendes til internationale operationer.
Du søger aktivt at vedligeholde og udvikle dine faglige (også de militære) færdigheder og kvalifikationer og stiller disse til rådighed med henblik på at støtte i eskadrillens opgaveløsning og udvikling.

Din succes i jobbet afhænger i høj grad af dine evner til at skabe relationer og resultater gennem sektionernes ledelse og medarbejdere. Vi har fagligheden i højsæde og du har vilje, lyst og evner til at fortsætte arbejdet med at udvikle Base Protection Squadron til en eskadrille, der er klar på nuværende og kommende opgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Eskadrillechef major Ulrich Erhardtsen på telefon 30259505 eller på mail: OSW-OB-001@FIIN.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på mail: fps-sbh@mil.dk.

Du bedes kortfattet i din ansøgning anføre, hvad du kan tilbyde Base Protection Squadron og begrunde din motivation for at søge stillingen.

Såfremt vi mener du passer til stillingsprofilen, bliver du efter aftale indkaldt til samtale.

Ansøgningsfrist: 17 MAR 2024
Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende
Ansættelsesdato: 01 MAJ 2024 eller efter aftale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing:
Operations Support Wing er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår Operations Support Wing uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser.
Operations Support Wing leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004593

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet