BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ledelse og kan du motivere dygtige specialister inden for B2 området (Avionic + Electrical) i helikopterområdet i Karup? Er du god til at koordinere og planlægge vedligeholdelsesopgaver? Hvis du samtidig er passioneret for Flyvevåbnet, Flyvevåbnets operative opgaveløsninger og er sergent, skal du læse videre.
Om os
B2 Flight under Vedligeholdelsesområde Karup tilbyder en dynamisk arbejdsplads, med en bred række opgaver. B2 Flight understøtter alle tre helikoptertyper, samt Helikopter Wing Karups tre eskadriller.
Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste blev oprettet d. 1. januar 2020 ved sammenlægning af vedligeholdelsesorganisationer på tværs af Forsvaret, og har brug for kvalificerede ledere i vores fortsatte udvikling.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse i Brabrand. Herunder er Vedligeholdelsesafdeling Luft, der består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og som omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, Vedligeholdelsesområde Aalborg og Vedligeholdelsesområde Karup, hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.
Om stillingen
Vi søger tre kandidater til hhv. EH101/AS550 Workshop, EH101/AS550 Service og MH-60R Service i B2 Flight under Vedligeholdelsesområde Karup, hvor stillingen også har fast tjenestested. Stillingernes hovedfokus ligger på:
• Planlægning og koordinering af vedligehold og drift.
• Styring af underordnet B2 teknikerpersonel.
• Koordinér med eskadrillerne, Helikopter Wing, CAMO samt Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes andre dokke og sideværksteder.
Du indgår som tekniker inden for enten EH101, AS550 eller MH-60R området og vil derfor skulle gennemføre kurser og uddannelse til at kunne arbejde på de respektive områder. Efter endt uddannelse og erfaringsopbygning skal du kunne deltager i den daglige drift, der gør sig gældende ved den pågældende enhed. Vi kan tilbyde dig en meget selvstændig og alsidig arbejdsdag med en bred berøringsflade i en meget fleksibel organisation. Vi har en uformel tone på arbejdspladsen, hvor der sættes pris på ærlighed, initiativ og ansvarlighed.
Stillingen er del af den nuværende ledelse i B2 Flight, og du bliver underlagt lederen for området. Ledelsesteamet består af to overordnet specialistområder, hhv. ”EH101/AS550” og ”MH-60R”. Hvert af disse to områder er ledet af en Seniorsergent og har yderlige to opdelinger, som hver er ledet af en oversergent og en næstkommanderende. Du vil blive ansat i den næstkommanderende rolle.
Stillingen er i særlig grad relevant for udsendelse til internationale operationer, hvorfor det er afgørende at du til enhver tid kan bestå kravene hertil.
Om dig
Vi søger en ansvarlig leder, der skal kunne arbejde struktureret og have overblik over de mange opgaver som værkstedet deltager i. Du skal vide at det er dygtige og engagerede medarbejdere der løser de mange opgaver, som er med til at levere operative flyvetimer. Endvidere skal du kunne motivere og udvikle disse dygtige medarbejdere således de kan løse de forskelligartede opgaver i et godt og sikkert miljø.
Vi forventer at du:
• Er sergent, alternativt konstabel der på sigt at kan udnævnes til sergent.
• Har en solid teknisk baggrund som elektronikfagtekniker/B2 flymekaniker, gerne med et COR/MAML.
• Udviser helhedsforståelse i spændingsfeltet mellem produktion og operation og har gode samarbejdsevner.
• Ønskeligt, har du kendskab til SAP/DEMARS PM området gerne med en værkstedslederrolle.
• Kan kommunikere i skrift og tale på engelsk.
Skulle du være uddannet B1 flymekaniker er det ingen hindring, da du i stedet vil skulle tage de moduler der er krævet for at kunne virke som B2. Som minimum skal du have eller kan gennemføre en A3 mekaniker uddannelse.
Du skal forvente at deltage i relevante helikopter typekurser. En del af den tekniske uddannelse kan godt foregå i udlandet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Stillingen er faglig og oppebærer et fagligt tillæg, såfremt du har relevant svendebrev/uddannelse til stillingen.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende leder for B2 Flight Seahawk, seniorsergent Morten Børre på telefon 72 84 28 01 eller mail FVT-V-AKBE01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2023. Samtaler forventes at finde sted de efterfølgende uger med ansættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en forretningsafdeling og en driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalt planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185536&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904554