Flyvestation Karup: Host Nations Support sagsbehandler i Flyverkommandoen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du nye udfordringer i et miljø, hvor internationale relationer, samarbejde, tillid og præcision er vigtige trædesten? Med fokus på ”Host Nation Support” har du mulighed for at udfolde dine strategiske og praksisnære kompetencer i en nyoprettet stilling ved Flyverkommandoen, på Flyvestation Karup.

Om os

Stillingen hører hjemme i en sektion, der består af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver til støtte for underlagte enheders opgaveløsninger. Opgaverne varierer meget, og der er sjældent entydige løsninger på udfordringerne.

Arbejdsdagen er præget af tillid, fleksibilitet, godt humør og en god omgangstone. Du bliver en del af et dynamisk team, der lægger vægt på at have et godt og uformelt samarbejde mellem stillingsniveauerne, hvor alle bidrager til, at vores mange spændende opgaver bliver til processer og produkter af høj kvalitet.

Ved Flyverkommandoen lægger vi vægt på en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit, for at fremme den bedste opgaveløsning. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor opgaver ofte løses af flere ressourcepersoner. Du vil opleve, at vi prioriterer vidensdeling, mangfoldighed og anerkendelse.
Flyvevåbnet anerkender familielivets store betydning for et godt arbejdsliv. Derfor har vi en bred og favnende familiepolitik, der sikrer balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

Om stillingen

Dine opgaver er primært forankret inden for området Host Nation Support (HNS), som du løser i samarbejde med en kollega. Sammen er I ansvarlige for opdatering samt udvikling af plan-komplekser, bestemmelser og operationsordrer, til brug, når Danmark er vært for vores allierede partnere. Mangler du erfaring inden for sagsområderne, bliver du oplært i stillingen. Det vigtigste er, at du har interesse for området, og er nysgerrig på at lære nyt.

Du planlægger HNS til operationer i Danmark samt nationale øvelser, og deltager i forudgående site surveys og planlægningskonferencer. Du skal på sigt bidrage til oplæring af andre inden for HNS området, og skal kunne gennem-føre briefinger herom, for forskelligt publikum, både på dansk og engelsk. Ved behov indgår du på et HNS vagthold.

Du bliver herudover sagsbehandler for områderne Meteorologi og Fototjeneste i Flyvevåbnet. Denne mindre opgave indbefatter generel sagsbehandling af forhold inden for områderne, behovsafdækning af større ny- og genanskaffelser af materiel, samt opdatering af bestemmelser og procedurer. Du vil som sagsbehandler have tæt kontakt til eksperter på områderne, i. f.m. opgaveløsningen.

Om dig

Du er seniorsergent eller egnet oversergent, som kan styrke og udvikle Flyverkommandoens løsning af Host Nation Support opgaver.
Vi er sikre på, at din tjenestebaggrund, uanset fagligt område, kan bidrage til indsigt i, samt løsning af HNS opgaver.

Det er vigtigt, at du har gode kompetencer inden for samarbejde, analyse, planlægning og kommunikation, da du vil være bindeled til både interne og eksterne myndigheder, og skal indgå i forskellige relationer, på forskellige niveauer.

Vi lægge derfor vægt på følgende:
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en god teamplayer.
- Du tager initiativ og skabe gode relationer.
- Du er tryg ved projektledelse og kan holde mange aktiviteter i gang samtidig.
- Du er rimelig god til engelsk, såvel skrift som tale, da det er vores andet arbejdssprog.


Fra det øjeblik du tiltræder, vil vi understøtte din personlige og faglige udvikling, så du vokser med opgaverne. Vi klæder dig fagligt på, i forhold til alt, hvad du skal vide om Flyvevåbnet som værn og organisation, såfremt det er nødvendigt.

Vi tilbyder derudover følgende:
- Du får ansvar, og er tæt på beslutningerne.
- Du bruger både din teoretiske og praktiske erfaring til at gøre en forskel.
- Du bliver en del af en dedikeret og interessant organisation, der vokser og har mange store og vigtige opgaver i de kommende år.
- Du får mulighed for rejser og kortere ophold i ind- og udland i forbindelse med din tjeneste.
- Du vil løbende tilbydes videreuddannelse og kurser.
- Fleksibilitet til at kombinere et spændende arbejdsliv med privat- og familieliv.

Vi ser frem til, at modtage din ansøgning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Tina Haarup på telefon 20 32 02 13 eller på mail FKO-F-CHPOA@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 21. september 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. november 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består af et National Air Operation Centre, Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Styringsdivisionen, Aviation Safety og en ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
Flyverkommandoen er overordnet ansvarlig for styring af Flyvevåbnets planlægning og drift ved de underlagte enheder placeret på flyvestationerne Aalborg, Karup og Skrydstrup. Læs mere om Flyvevåbnet her: https://forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185548&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904693

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet