Flyveinstruktør (kaptajn) ved Flyveskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du motiveret for at være en del af Flyveskolens arbejde med at udvælge kommende piloter til Flyvevåbnets enheder samt støtte uddannelse af Forsvarets personel i flyvende operationer?

Kunne du tænke dig et flyvende job, hvor flyvetimer ikke er et problem? En gennemsnitlig instruktør flyver mellem 160-180 timer årligt.

Savner du en stabil, men dog fleksibel hverdag, og har du brug for en pause fra det operative?

Kan du svare ja til ovenstående, så vil Flyveskolen være et godt match for dig.

Om os

HW er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.

Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.

Om enheden:
FLSK er placeret på HW og den primære opgave er, at udvælge egnede pilotkandidater til fortsat uddannelse som i pilot i Flyvevåbnet. FLSK gennemfører sekundært en række kurser for besætningsmedlemmer, taktiske operatører, missionsplanlæggere, Duty Ops assistenter, flyvelæger, flyveledere, kadetter samt omskoling og efteruddannelse af piloter til T-17. FLSK består organisatorisk af fire hovedsektioner, som er henholdsvis en operativ, uddannelses, logistik og støttesektion. Vi opfatter os selv som en meget professionel virksomhed, med stor fokus på høj kvalitet i det produkt vi leverer. Vi tilbyder derfor også en vis grad af fleksibilitet for den enkelte medarbejder i hverdagen, for herigennem at skabe en god balance mellem opgaveløsning og trivsel.

Om stillingen

Du skal fungere som flyveinstruktør på T-17 ved FLSK Uddannelsessektion, hvilket både indbefatter teoretisk og praktisk undervisning samt løsning af specialjobs inden for nærmere afgrænsede områder. I stillingen indgår sagsbehandling på T-17 området, som er i en spændende og positiv udvikling. Uddannelsessektionen arbejder med uddannelses- og planlægnings- og udviklingsopgaver.

Du skal endvidere fungere som operativ pilot på T-17 ved støtteflyvning for andre enheder fra Forsvaret og i øvrigt opretholde et generelt højt fagligt niveau. Desuden vil du skulle indgå i FLSK samlede team af flyveinstruktører, og skal derfor forudse at veksle mellem både uddannelsesmæssige og operative opgaver.

Har du brug for at prioritere familielivet mere, med faste arbejdstider, så er muligheden her. Arbejdet på Flyveskolen ligger primært inden for normal tjenestetid, med kun begrænset weekendarbejde. Muligheden for hjemmearbejde er til stede i det omfang tjenesten tillader. Er der flyvning med elever forventes det naturligvis at man er til stede.

Der vil blive tildelt et individuelt forhandlet funktionstillæg for virket som instruktør pilot på Flyveskolens kurser. Der vil være mulighed for at indgå i dialog om en tidsbegrænset tjenesteperiode på Flyveskolen og drøfte ønske for videre tjenesteforløb.

Om dig

Du er officer og har pilotmæssig baggrund fra Forsvaret samt har forrettet tjeneste ved en operativ flyvende eskadrille. Flyveskolen ønsker repræsentanter fra alle operative flytyper, og mangler pt. instruktører med fighter baggrund, så kommer du med en sådan, vil det være at foretrække.

Endvidere skal du kunne opnå og opretholde status på T-17 samt kunne fungere som flyveinstruktør på denne. Du er eventuelt en pilot, som har nået et stade i dit operative virke, hvor du er klar til at blive IP på egen type, og derfor ønsker at få et indblik i rollen som instruktør.

Du er en konstruktiv, engageret og udadvendt person, der både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre. Desuden skal du have en fleksibel og serviceorienteret tilgang til dit arbejde og formå at holde mange bolde i luften. Vi forventer, at du besidder særligt gode pædagogiske evner samt er motiveret for at arbejde tæt sammen med vores kursister.

Vi tillægger dine samarbejdsegenskaber megen stor betydning, idet du skal kunne fungere i en mindre enhed, hvor samspillet med dine øvrige kolleger er altafgørende for det produkt, du som individ og vi som skole leverer. Derudover er du en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, hvor du besidder et højt kvalitetsniveau i alle aspekter af arbejdet, bådet på jorden og i luften.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter, med krav om pilotuddannelse.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major M.P. Hassø (GEP), chef for Flyveskolen ved Helicopter Wing Karup på telefon 4132 4979.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk.

Ansøgningsfristen er søndag 31. marts 2024. Samtaler gennemføres i umiddelbar forlængelse af fristen.

Stillingen er til besættelse 1. juni, men den faktiske startdato aftales.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgning” inkl. CV. FOKUS og referencer kan vedhæftes, men er ikke et krav og kan medbringes til en evt. samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM HELICOPTER WING
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.
Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.
Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.
Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002106

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet