BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet flymekaniker? Vil du være med til at gøre en forskel, og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Så er du måske vores kommende medarbejder på T17 værkstedet.
Om os
Vedligeholdelsesområde Karups nære samarbejdspartner er Helicopter Wing Karup, og i samspil hermed indsætter vi helikoptere og opgaveløsning i både nationale og internationale kontekster. Vi støtter Flyvevåbnets kapaciteter og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Vi støtter: Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste både ude og hjemme. Vedligeholdelsesområde Karup understøtter grunduddannelse til flymekaniker ved at forestå praktikperioder for elever.
Vedligeholdelsesområde Karup består af op imod 290 stillinger, fordelt på et planlægningselement, logistikelement til støtte for al planlægning og udførsel af vores samlede aktiviteter, dokke til eftersyn af AS550, MH60R, T17 og EH101, jordudstyrsværksteder, køretøjsværksteder, våbenværksted mm., udgør en enhed med stor berøringsflade.
Den ledige stilling er placeret på T17 værkstedet, som organisatorisk hører under Vedligeholdelsesområde Karup. Værkstedet består p.t. af 9 medarbejdere.
Vi er en god blanding af erfarne og unge medarbejdere. Vekslende med linearbejde og større vedligeholdelsesarbejder.
Vi vægter konstant udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Som flymekaniker er din primære opgave, at fungere som T17 klarmelder. Desuden varetager du mekanikerfaglige opgaver i forbindelse med inspektion og reparation af flystel, vinger og flykomponenter samt udførelse af alle relevante eftersyn og udskiftninger på fly.
I forbindelse med din ansættelse ved Vedligeholdelsesområde Karup vil du modtage relevant flyteknisk uddannelse på typen T17.
Rejseaktivitet i forbindelse med kurser kan forekomme.
Om dig
Du er uddannet flymekaniker med indgående kendskab til flyvedligeholdelse og interesse for små fly. Du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk, i skrift og tale, på et relevant fagligt niveau. Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende PC-kendskab.
Følgende personlige kompetencer vurderes afgørende for succes i stillingen:
• Kvalitetsorientering og professionalisme.
• Fleksibilitet og samarbejde.
Du får en travl hverdag med muligheder for sparring og udvikling i et nært samarbejde med dine erfarne kolleger. Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevante kurser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er i Karup.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Søren Peder Morthorst Jensen på telefon 2064 4866.
Har du spørgsmål til civile løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Louise Avnegaard på telefon 728 19484.
Ansøgningsfristen er den 12. december 2023. Samtaler holdes løbende. Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til
Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928474