Flymekaniker til FENNEC Maintenance Flight BASE til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet flymekaniker, og har du lyst til at arbejde med en spændende helikopterkapacitet? FENNEC (AS550) Maintenance Flight søger netop nu en dygtig flymekaniker til snarlig ansættelse ved BASE

Om os

Ved FENNEC tilbyder vi en dynamisk arbejdsplads, der støtter Forsvaret samt andre statslige myndigheder, såsom Politiet. Derfor løses en bred række af opgaver inden for eksempelvis observation, overvågning og eftersøgninger nationalt såvel som internationalt. Disse opgaver understøtter FENNEC Maintenance Flight med personel og teknisk vedligehold.

Ved FENNEC Maintenance Flight udføres Base- og Line-maintenance i forbindelse med reparation af AS-550 FENNEC.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse i Brabrand. Herunder er Vedligeholdelsesafdeling Luft, der består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og som omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, Vedligeholdelsesområde Aalborg og Vedligeholdelsesområde Karup, hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.

Om stillingen

På FENNEC Flight Base bliver du en del af et team på knap 15 kolleger, der samarbejder om at udføre Base Maintenance. Vi kan tilbyde et job, hvor du er med til at gøre en forskel og skabe forudsætning for at AS-550 FENNEC kan indsættes let, hurtigt og effektivt.

Som flymekaniker ved Base deltager du i eftersyn, hvor det forventes, at du både kan arbejde selvstændigt og samarbejde med resten af teamet. Som tekniker på FENNEC base, er det muligt at opkvalificere sig løbende. Den personlige udvikling kan involvere uddannelse til klarmelder, C-rating samt kvalificering til arbejde på FENNEC line, hvor beredskabstjeneste og en mere dynamisk tilværelse er en del af hverdagen. Går du med en leder i maven, vil dette også være en af dine fremtidige muligheder.

Derudover bidrager du også til uddannelsen af elever på Forsvarets flymekanikeruddannelse, som kræver koordination, samarbejde, voksenpædagogiske evner samt lysten til at lære fra sig. Fremtiden afhænger af at vi kan uddanne gode flymekanikere, hvorfor dette er en central opgave, også hos FENNEC.

Om dig

Vi forventer, at du har en faglig uddannelse som flymekaniker. Erfaring med helikoptervedligeholdelse er ønskeligt.

Vi forventer at du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale. Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende PC-kendskab. Kendskab til SAP er ønskeligt.

Du er fleksibel og kan samarbejde, men du skal også kunne arbejde selvstændigt, være faglig grundig i udførelsen af opgaverne og kan finde ud af at arbejde efter devisen ”frihed under ansvar”.

Det er ønskeligt, at du har kørekort til kat. B.

Militær baggrund er ønskelig – det kan være du har aftjent værnepligt eller tidligere har haft en militær ansættelse. Har du ikke militær baggrund, skal du gennemgå Flyvevåbnets Basisuddannelse som en del af din indledende ansættelse. Alternativt kan der ske civil ansættelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært flyverkonstabel, flyveroverkonstabel, flyverspecialist stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Flight Commander FENNEC Maintenance Flight PL Mik Therkildsen på mobil 28 78 10 24 eller mail fvt-v-akf01@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. juni 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en forretningsafdeling og en driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalt planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183414&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840542

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet