Faglært militær IT-medarbejder til operativ stilling på dataværkstedet ved Air Control Wing i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du arbejde selvstændigt i et hold af engagerede kollegaer, så har vi stillingen til dig hvor du i høj grad selv kan sætte dit præg på hverdagen?
Stillingen indeholder spændende udfordringer inden for opstilling, konfigurering, og vedligeholdelse af operative, militære IT-systemer samt underliggende Windows og Unix styresystemer, hardware og netværk, i en militær kontekst.

Om os

Som tekniker ved Dataværkstedet er du en del af Vedligeholdelseselementet i Karup. Elementets opgaver er mangeartede men består blandt andet af at drifte og vedligeholde operationscentrene, hvorfra der udøves overvågning og kontrol af luftrummet i Danmark. Derudover vedligeholder, drifter og deployerer vi Air Control Wings mobile kontrolcenter samt vedligeholder flyvestationens anflyvningssystemer.
Vi er en operativ logistisk enhed og elementet består udelukkende af militære ansatte hvoraf de fleste har en faglært baggrund. At vi alle er militært ansatte og uddannede i det militære system giver en fælles forståelse for det at arbejde med operativt, militært teknisk udstyr.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere. Vi dyrker Forsvarets grundværdier: Troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed, fordi vi ved at gode relationer skaber gode resultater. Vi tilbyder en hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til balance mellem familieliv/private interesser. Men frem for alt tilbyder vi, en sektion med godt kollegaskab og sammenhold.

Vi er meget bevidste om at der også er et liv ved siden af arbejdet og derfor vil du opleve en arbejdsplads der ser mennesket bag funktionen og anerkender dine individuelle behov.

Om stillingen

Som ansat i stillingen ved Vedligeholdelseselementet (LMK) i Karup, vil du indgå i et team af soldater som udgør Dataværkstedet i LMK. Værkstedet står for daglig drift, fejlsøgning, reparation og vedligeholdelse af enhedens brede vifte af Operativ IT-udstyr, som er fundamentalt for gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. Din dagligdag vil berøre Windows- og Unix (Solaris, Linux) -styresystemer, på VmWare platform og Cisco netværksudstyr. Hertil kommer en række opgavespecifikke applikationer, primært NATO-software, som udgør kernen i vores våbensystem.

Du vil opleve en alsidig hverdag i et livligt og humoristisk miljø, hvor to dage sjældent er ens og hvor du selv, indenfor enhedens mål og rammer, bidrager til en spændende, lærerig og udfordrende hverdag. Opgaverne spænder bredt hvor daglige driftsopgaver, brugersupport og fejlfinding er nogle eksempler på vores opgaveportefølje.

Du får nogle engagerede kollegaer, der engagerer sig i arbejdet som ser frem til at oplære dig og gennem en positiv tilgang og kvalitet i arbejdet, udviser en høj faglig stolthed.
Dataværkstedet er anerkendt for at være servicemindede og arbejde loyalt for myndighedens givne mål indenfor opstillede rammer, men vi er også i stand til at tænke kreativt, se nye muligheder og bidrage til, at vi effektivt og kontinuerligt forbedrer os.
Der kan forekomme øvelser, kurser og udsendelser i indland og udland af kortere eller længere varighed, for at vedligeholde og opkvalificerer dine militære og IT faglige kvalifikationer og kompetencer.

Igennem din oplæringsperiode vil du blive introduceret til de militære systemer og den NATO-software vi benytter.
Desuden skal det nævnes, at hvis du er IT-supporter ved ansættelsen, har du mulighed for at videreuddanne dig i stillingen.
Du kan endvidere forvente som en naturlig del af tjenesten, at skulle vedligeholde dine grundlæggende militære færdigheder og fysiske form.

Om dig

Du har svendebrev som IT-supporter, datafagtekniker, datamatiker, elektronikfagtekniker med interesse for IT eller du har tilegnet dig it-kompetencer via dit arbejde eller hobby.
Hvis du ikke har et svendebrev eller uddannelsesbevis inden for IT eller elektronik skal du ikke holde dig tilbage for at søge. Du har nemlig mulighed for at blive ansat på en uddannelsesaftale hvor du gennemgår den nødvendige uddannelse.

Da stillingen er militær er det et krav at du har aftjent din værnepligt. Såfremt du ikke har aftjent den skal den gennemføres umiddelbart efter ansættelse.

Derudover ser vi gerne at du kan se dig i nedenstående punkter:
- Du kan arbejde selvstændigt med en opgave og sætter en ære i at levere et stykke arbejde du kan stå inde for.
- Du møder på arbejde med en positiv indstilling og vægter fælleskabet højt.
- Du trives i en afvekslende hverdag, hvor nogle dage er hektiske og andre dage foregår i et lavere tempo.
- Du har kørekort til kategori B.

Hvis du har erfaring med Unix eller Linux som operativsystem er det en fordel, men ikke et krav.
Da Air Control Wing råder over mobile kapaciteter er det ydermere en fordel hvis du har kørekort til kategori C+E og truckcertifikat. Hvis ikke vil der være mulighed for at du kan erhverve disse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Er du p.t. civil, skal du gennemføre afprøvning forud for ansættelse. Denne vil bestå af en lægelig vurdering, psykologsamtale, samt Forsvarets Fysiske Basistest.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
næstkommanderende på værkstedet, sergent Kenneth Hansen, ACW-LMKD-004@MIL.DK eller på telefon 72 84 55 56 eller elementleder, kaptajn Michael Sommer , ACW-LMK-001@MIL.DK eller telefon 72 84 54 25.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 29. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. april 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing (ACW) er en geografisk spredt operativ myndighed i Flyvevåbnet med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde på Flyvestation Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

ACW har brug for glade medarbejdere og her vil du vil få en vigtig og særlig rolle til at gøre en forskel. Du skal, sammen med vores arbejdsmiljøkoordinator være en af ACW drivkræfter og talerør til at skabe et godt og endnu bedre arbejdsklima i ACW.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973624

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet