Etableringskoordinator søges til centrale projekter i Forsvaret

dato

Vil du spille en central rolle i udviklingen af fremtidens Forsvar?

Verden er i forandring, og sikkerhedspolitikken står over for nye udfordringer, der stiller krav om udvikling og opstilling af kapaciteter. Vi søger derfor en engageret og analytisk stærk medarbejder, der vil være en del af implementeringen af kapaciteter i landdomænet.

Hvis det lyder som noget for dig – så er det måske dig, vi søger.

Om os

Landdomæneafdelingen er en del af Forsvarskommandoens udviklings- og planlægningsstab. Vores opgave er at implementere politiske beslutninger i landdomænet. Vi arbejder med kapaciteter med tungt materiel, herunder infanterikampkøretøjer, kampvogne samt en række specialiserede materielkapaciteter inden for bl.a. kommunikation, logistik, efterretning og ingeniørtjeneste.

Den tunge infanteribrigade er for nuværende i fokus, som en af de største investeringer i Forsvarets nyere historie og en kapacitet af særlig vigtighed for Danmarks forsvar. Derfor er et velfungerende samarbejde på tværs af Forsvarets organisation afgørende.

Stillingen er i landelement 3, der er koordinerende på tværs af landdomænet. Elementet har 6 faste medarbejdere og består af en blanding af militære og civile medarbejdere.

Vi er en arbejdsplads hvor den enkeltes kompetencer respekteres, vi nyder et godt kollegialt fællesskab og der er både plads til familiemennesket og profilen, der er i karrieren.

Om stillingen

Som etablissementskoordinator får du en nøglerolle i implementeringen af kapaciteter til brigaden. Du skaber overblik, effektuere projekter og tilretter procedurer for etablissementsprojekter, der skal støtte komplekse delprojekter i landdomænet, herunder Brigadekoncernprogrammet.

Dine opgaver omfatter:

  • Planlægning og iværksættelse af etablissementsprojekter
  • Opretholdelse af et overblik over den samlede økonomi for afdelingens etablissementsprojekter
  • Opretholdelse af overblik over status for afdelingens iværksatte og planlagte etablissementsprojekter
  • Koordination med interessenter på tværs af Forsvarsministeriets myndighedsområde
  • Sagsbehandling inde for etablissementsområdet
  • Udvikling af processer for etablissementsprojekter
  • Oplæg til prioritering
Du får bred eksponering i Forsvarsministeriets koncern og vil have gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Særligt vil du have en stor berøringsflade til Etablissementskommandoen, Hærkommandoen og Forsvarsministeriets departement.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse eller anden administrativ uddannelse/erfaring. Gerne med erfaring fra lignende opgaver fra tidligere ansættelse.

Det er en fordel hvis du har tidligere erfaring fra arbejde i Forsvaret, men det er ikke et krav.

Erfaring med etablissementsprojekter inden for Staten vil ligeledes være en fordel.

Det afgørende er, at du er god til at danne og holde et overblik over komplekse områder, er analytisk tænkende og god til at formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig facon.

Vi søger en medarbejder der:

  • Er velformuleret i både tale og skrift
  • Er kompetent inde for Office pakken, særlig Word og Excel
  • Er talstærk og tager ansvar
  • Er med til at identificere og bane vejen for nye løsninger, hvor det er relevant
  • Har erfaring inden for styring og koordinering af etablissementsprojekter
Derudover ser vi, at du åben, imødekommende og besidder evnen til at skabe gode samarbejdsrelationer, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Du er dedikeret, engageret, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er villig til at lære, er iderig og bryder gerne vanetænkning ved at udfordre eksisterende metoder.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberst Steen Dalsgaard Sørensen ved Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab på telefon 4131 7158 eller Elementleder Major Rasmus Andersen på telefon 2946 1999.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september 2026

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fde2d56e-05ea-4b5c-ba49-85a76b11876c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet