Eskadrillechef for Tactical Support Squadron ved Operations Support Wing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du et operativt mindset, og søger du en selvstændig chefstilling med stort ledelsesansvar og med krav om stor handlekraft fra din side, så vil stillingen som eskadrillechef for Tactical Support Squadron ved Operations Support Wing helt klart være noget for dig.

Om os

Operations Support Wing (OSW) har som hovedopgave at opstille kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support.

Tactical Support Squadron (TSS) består af Flyvevåbnets sikrings- og undsætningskapacitet Air Mobile Protection and Recovery (AMPR). Desuden varetages Flyvevåbnets Survival Evasion Resistance and Extraction (SERE) uddannelser samt Forsvarets Joint Terminal Attack Controller (JTAC) uddannelser ved eskadrillen.

Samarbejde og samvirke med Flyvevåbnets flyoperative eskadriller samt fokus på grundlæggende militære færdigheder og fysik er en tværgående fællesnævner for eskadrillens personel. Ud over et stærkt fagligt fundament besidder personellet ligeledes en høj grad af faglig nysgerrighed, kreativitet og selvstændighed inden for de forskellige specialer.

Tactical Support Squadron hører til på Flyvestation Karup, men deltagelse i opgaveløsning, øvelses- og kursusaktivitet i ind- og udland er en del af hverdagen.

Om stillingen

Som eskadrillechef bliver du ansvarlig for den overordnede ledelse og styring af eskadrillen, herunder uddannelse og opstilling af AMPR teams til Flyvevåbnets operative beredskaber, inkl. VJTF 5-dags beredskab og indsættelser samt planlægning og gennemførelse af Flyvevåbnets SERE uddannelser og Forsvarets JTAC uddannelser.

Det er eskadrillechefen, som sætter retning og standarden i hele eskadrillens virke. Med chefansvaret følger også ansvar for fastholdelse af de rette faglige kompetencer, herunder tilsikring af den nødvendige udvikling af eskadrillens personel samt etablering af procedurer for effektiv forvaltning af den tildelte økonomi og materiel.

Uddannelse, træning og øvelse fylder meget i hverdagen, og eskadrillechefen tilrettelægger sammen med sit ledelsesteam den løbende kontrol og evaluering.

Eskadrillechefen indgår i OSW Operationsafdelings ledelsesgruppe og fungerer som afdelingschefens rådgiver ift. anvendelsen og udviklingen af eskadrillens kapaciteter.

I det daglige virke har du som eskadrillechef løbende kontakt til samarbejdspartnere på flyvestationen, til andre wings i Flyvevåbnet og udenlandske samarbejdspartnere.

Om dig

Du er major og har gennemført MMS eller en tilsvarende master. Alternativt er du en velbesøgt, erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du lægger stor vægt på aktiv og synlig ledelse og prioriterer at være tilstede, hvor tingene sker. Du går forrest, sætter retning og bringer dig selv i spil.

Du har stærke samarbejdsevner og en god helhedsforståelse, når der skal tænkes nyt - også tværs af organisatoriske skel.

Du kan tage den svære samtale og træffe valg, som ikke altid vil være populære.

Du har en sund humoristisk sans.

Du besidder gode stabsmæssige færdigheder og evner at formulere dig præcist - såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk.

Vi ønsker, at du har erfaring inden for operationsstøtteområdet, gerne med erfaring fra tjeneste i en operativ enhed og ledelseserfaring fra tidligere stillinger i Flyvevåbnet. Det er også et plus, hvis du har erfaring fra international tjeneste.

Du skal have en gyldig, registreret helbreds- og tandundersøgelse, samt grundvaccination.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Brian V. Brøgger på 72 84 48 31 eller på mail OSW-O-001@MIL.DK.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfristen er d. 29. oktober 2023. Jobsamtaler afholdes løbende.

Stillingen ønskes besat: 1. december 2023.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927302

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet