BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et operativt mindset, og søger du en chefstilling med stort ledelsesansvar, så vil stillingen som eskadrillechef for Mission Support Squadron ved Operations Support Wing være noget for dig.
Om os
Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt operationsstøtte-efteruddannelser.
OSW leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
Mission Support Squadron (MSS) består af fem højt specialiserede kapacitetssektioner, som yder støtte på tværs af Flyvevåbnet og de øvrige værn inden for områderne elektronisk krigsførelse, taktisk datalink, vejrtjeneste, radiosondetjeneste, fototjeneste og cyber.
MSS hører til på Flyvestation Karup, men har mindre satellitter på Flyvestation Aalborg og Flyvestation Skrydstrup.
Om stillingen
Som eskadrillechef bliver du ansvarlig for den overordnede ledelse, styring og udvikling af eskadrillen.
Du har det direkte ledelsesansvar for eskadrillens højtspecialiserede delkapaciteter, herunder det daglige ansvar for koordination og tværgående opgaveløsning i eskadrillen samt med staben, øvrige wings og Flyverkommandoen.
Din eskadrille understøtter de daglige operationer i Flyvevåbnet – ud og hjemme - i direkte samarbejde med wings osv. Som eskadrillechef vil du i høj grad være involveret i operativt og teknisk samarbejde med øvrige wings, Flyverkommandoen, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Danmarks Meteorologiske Institut m.fl. m.h.p. løbende at tilsikre de nødvendige rammer for sektionerne og disses faglige og operative drift og udvikling.
Du vil have det koordinerende ansvar for indtænkning af eskadrillens specialer i den operative planlægningsproces i f.m. indsættelse af OSW kapaciteter i operativ opgaveløsning og til beredskaber.
Du vil få ansvar at sikre udvikling og samtænkning af eskadrillens specialkapaciteter i regi af National Forsvarsplan og National Luftmilitær Operationsplan.
Som eskadrillechef sætter du, sammen med og via din næstkommanderende og dine sektionsledere retningen, tempoet og standarden for hele eskadrillens virke. Med chefansvaret følger også ansvar for fastholdelse af de rette faglige og personlige kompetencer, herunder kompetenceudvikling af eskadrillens personel. Du etablerer og udvikler procedurer for effektiv forvaltning af tildelt økonomi og materiel.
Som eskadrillechef vil du indgå i et stærk ledelsesteam i Operations Groups bestående af afdelingschefen, de tre øvrige eskadrillechefer, stabschefen og afdelingsbefalingsmanden.
Om dig
Du er major og har gennemført MMS eller en tilsvarende civil master. Er du kaptajn og er optaget på eller i gang med MMS, kan du også komme i betragtning til stillingen, mod at der indgås en uddannelsesaftale. Udnævnelse til major kan finde sted, når rette forudsætninger herfor er til stede.
Du lægger stor vægt på aktiv og synlig ledelse og prioriterer at være tilstede, hvor tingene sker. Du kan lide at gå forrest og sætte retning og tempo i opgavernes løsning..
Vi forventer , at du har stærke samarbejdsevner og en veludviklet helhedsforståelse, der kan bringes i spil i den daglige opgaveløsning og når der skal tænkes nyt og på tværs af organisatoriske skel.
Det er vigtigt, at du har analytiske anlæg og beslutningskraft, der kan lægges til grund for at træffe velfunderede valg i en kompleks og dynamisk hverdag.
Du besidder gode stabsmæssige færdigheder og kan formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale på dansk og engelsk..
Vi ser gerne, at du har en bred erfaring fra tjeneste i en operativ stab, hvor du har arbejdet med at planlægge og gennemføre operationer på tværs af fagområder, specialer og også gerne på tværs af værn. Desuden forventer vi at du har varetaget stillinger med betydeligt ledelsesansvar i Flyvevåbnet og/eller det værnsfælles område.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra INTOPS – og gerne fra en stilling i operativ stab eller enhed.
Du skal have en gyldig, registreret helbreds- og tandundersøgelse, samt grundvaccination.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for operationsafdelingen, oberstløjtnant Brian V. Brøgger på tlf. 72 84 48 31, mobil 40105411 eller på mail OSW-O-001@MIL.DK.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfrist: 15. februar 2024.
Jobsamtaler: Afholdes løbende.
Stillingen ønskes besat: 1. april 2024.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983063