BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Kølvrå søger en ernæringsassistent/køkkenansvarlig i et barselsvikariat. Dine vagter ligger i dagtimerne.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. I dette tilfælde kan andet timetal aftales, aftale om endelig timetal indgås ved ansættelse.
Stillingen vil primært være i køkkenet. Dertil vil der være opgaver af forskellige karakter, der skal løses i relation til driften.
Børnehuset Kølvrå er et dagtilbud for børn i alderen 0 til 6 år fordelt på ca. 13 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn. Vi har et nyere produktionskøkken, som er udformet så børnene kan inddrages eller være med på sidelinjen i madlavningen.
Som køkkenansvarlig deltager du i et kostfaglige netværk, der har ca. 4 møder årligt. I dette netværk sparres og vidensdeles der på tværs.
Dit arbejde består i dagligt at planlægge og tilberede vores frokosttilbud, samt vores formiddags- og eftermiddagsmad.
Herudover skal du varetage planlægning, indkøb og tilberedelse til hele institutionen af formiddags- og eftermiddagsmad. Du skal ordne opvasken, holde orden i køkkenet, strukturere rengøring/egenkontrol, være ansvarlig for varebestilling og køkkenets overordnede drift. Du skal kunne samarbejde med det pædagogiske personale omkring projekter og anderledes aktiviteter som madpakker ud af huset.
Vi forventer at du:
- er faglig dygtig og kompetent – herunder at du kan sammensætte madplaner, så de tilgodeser Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- elsker at lave god mad, og er fyldt med gode idéer til spændende mad til børn i alderen 0 - 6 år
- kan lide at bage brød
- er økonomisk ansvarlig
- er positiv, anerkendende, samarbejdsvillig og har et godt overblik
- kan arbejde selvstændigt
- er yderst stabil. novmeb
Vi tilbyder:
- indflydelse på dine mødetider
- et hus med skønne kollegaer
- en spændende og afvekslende hverdag med plads til mange bolde i luften
- et hus, hvor der arbejdes med stor tillid til din måde at løse opgaverne på
- et børnehus med plads til forskellighed og nye idéer.
Nærmere oplysninger om stillingen:
Kan fås ved henvendelse til Leder Susanne F. Jensen på tlf. 87 87 15 23 eller 87 87 15 21.
Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Kølvrå, Ringvej, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938991