Erfaren seniorsergent med styr på den tekniske og personelmæssige værktøjskasse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du Cyberdivisionens nye elemenleder i Karup, som er klar på at understøtte 24/7 driften af Forsvarets vigtigste installation? Så læs videre her.

Om os

Teknisk Support sektionen i IT Operations afdelingen i Cyberdivisionen (CD) løser en bred række opgaver, som understøtter den forskelligartede drift af CD services og kapaciteter, både internt i huset og kundevendt. I sin grundessens er vores formål at spille bold med og ”gøre de andre gode.”

Elementet i Karup udgøres af specialister med forskellig håndværksmæssig baggrund, der støtter den tekniske drift af Bunker 1137 på Flyvestation Karup. Dette sker med udgangspunkt i en 24/7 vagtbemanding.
Opgaven består i at varte både tekniske installationer som varme, ventilation og køling til bunkeren som helhed, men også understøtte de IT kapaciteter Cyberdivisionen opstiller på lokationen.


Om stillingen

Du bliver elementleder og din hovedopgave vil være at være daglig leder og rostefører for 7 erfarne flyverspecialister, der varter bunkeren på Flyvestation Karup.

Her skal du ligeledes tage ejerskab for og øge CD indflydelse i understøttelsen af det operative virke i bunkeren.

Derudover skal du være lokal sikkerhedsofficer for CD enheder på flyvestationen.

Ydermere vil du løse koordinationsopgaver i rammen af IT Operations afdelingen, samt lettere ad hoc sagsbehandling, hovedsageligt af teknisk karakter inden for IT-drift.

Et eksempel på dette er at du bliver afdelingens POC på hvordan vi understøtter driften af CD kapaciteter i Karup, og andre særlige lokationer i nært samarbejde med fx FKO.

Om dig

Du er uddannet seniorsergent, formentlig med en form for teknisk baggrund. Alternativt er du erfaren oversergent, der er klar til næste trin via en uddannelsesaftale.

Du er erfaren og ved hvordan systemet kan virke bedst, så vi i fællesskab kan skabe operativ værdi og ikke lave IT for IT’s skyld.

Vi forestiller os du kan nikke genkendende til flere af nedenstående punkter:
- Du har erfaring med mandskabsbehandling og personelforvaltning, fx som teknisk fører eller kommandobefalingsmand.
- Du har talegaverne i orden, således du kan begå dig på flere niveauer, mens du repræsenterer og koordinerer sager for Cyberdivisionen.
- Du kan lide at tage fat, og få ting til at ske, også på det praktisk udførende niveau.
- Du har en håndværksmæssig baggrund.
- Du har beskæftiget dig med sikkerhed i tidligere stillinger.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef kaptajn Jesper Jensen på telefon 72 81 45 27.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 14.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 17. august 2023. Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat 1. oktober 2023.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184453&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875541

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet