Erfaren flyvesikkerhedsinspektør til deltidsstilling i forsvarets aviation safety-team

dato

Har du erfaring indenfor Wildlife, flyvesikkerhedsrapportering og et dybdegående kendskab til flyvesikkerhedsvirksomheden i Forsvaret, så er du den vi søger.

Om os
Aviation Safety i Flyverkommandoen refererer direkte til chefen for Flyverkommandoen og varetager følgende overordnede opgaver:

  • Rådgivning vedrørende flyvesikkerhed
  • Opstilling og drift af flyvesikkerhedsvirksomhed
  • Varetagelse af flyvesikkerhedstilsyn
  • Danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
Aviation Safety varetager rådgivning og behandling af sager vedrørende flyvesikkerhed på tværs af Forsvaret. Afdelingen har etableret et rapporteringssystem til behandling af flyvebegivenheder (Flyvesikkerhedsrapporteringssystem), hvor Aviation Safety overvåger rapportering og undersøgelser af flyvebegivenheder. På vegne af chefen for Flyverkommandoen opstiller Aviation Safety bestemmelser og retningslinjer for flyvesikkerhedsvirksomheden.

Afdelingen gennemfører Aviation Safety-seminarer for uddannelser af Forsvarets myndigheder og medarbejdere.

I rollen som Forsvarets Flyvesikkerhedsinspektør varetager afdelingen planlægning og gennemførelse af flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder ved Flyvevåbnet, Søværnet og myndigheder der opererer UAS.

Derudover varetager afdelingen undersøgelser af alvorlige flyvehændelser og danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.

I Aviation Safety arbejder vi som et tværfagligt team bestående af teknikere, piloter og specialister. Afdelingen har en stor berøringsflade med hele Forsvaret, civile myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.

Afdelingen er normeret med otte medarbejdere, der arbejder tæt sammen om det fælles mål at understøtte Forsvarets operationelle virke ved at opretholde og udvikle flyvesikkerheden i Forsvaret.

Vi går op i at skabe de bedst mulige forudsætninger for at du lykkes og trives i stillingen. Selvom vi til tider har travlt er der højt til loftet, og vi har et stort fokus på den gode arbejdsplads med god plads til individuelle behov og sociale aktiviteter.

Om stillingen
Stillingen, som er en civil deltidsstilling på 25 timer, vil primært arbejde med wildlife- og rapporteringsområderne. Herudover påregnes opgaver til støtte for chefen og kollegerne i Aviation Safety, hvorfor et bredt kendskab til fagområdet foretrækkes.

Om dig
Vi forestiller os, at du har faglige kompetencer og tidligere erfaring med flyvesikkerhedsvirksomheden i Forsvaret. Vi søger en holdspiller, som ved behov kan indgå fleksibelt i løsningen af Aviation Safetys samlede opgaveportefølje.

Du har gerne en kontoruddannelse inden for offentlig administration, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OL V. Iversen på telefon 4122 9967 eller mail FKO-F-CHAS@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 22. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1f6361a4-f031-4b4b-b142-ebdf8a0c492f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler