Elkraftmekaniker ved Support Flight Jordudstyrsværksted i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du elektriker eller elkraftmekaniker, har aftjent værnepligt, eller er ansat i Forsvaret? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som elkraftmekaniker ved Support Flight, Jordudstyrsværkstedet i Karup.

Om os

Support Flight, Jordudstyrsværkstedet er en del af Forsvarets vedligeholdelsestjeneste, som er beliggende på Flyvestation Karup. Vores opgaveportefølje spænder bredt, lige fra vedligeholdelse og reparationer af køretøjer og materiel på Bornholm i øst og til Færøerne i nordvest.

Support Flight, Jordudstyrsværkstedet består værkstedsledere, smede, elektrikere og mekanikere, der forestår vedligeholdelse, reparationer og modifikationer, samt til tider ny fremstillinger til enhederne på Flyvestation Karup. Der arbejdes ofte på tværs af faggrupper, således ressourcerne udnyttes optimalt i den samlede opgaveløsning.

Vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone og så vi har fokus på et højt fagligt niveau og kvalitet i opgaveløsningen.

Om stillingen

I stillingen som elektriker/elkraftmekaniker bliver du en afgørende aktør og bidragsyder for vedligeholdelsen ved Support Flight, Jordudstyrsværkstedet.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i planlagt vedligeholdelse, eftersyn, reparationer og modifikationer af pålagte opgaver i samarbejde med dine kollegaer, samt bestilling af reservedele, dokumentering og afslutning af egne arbejdsordrer.

Om dig

Vi søger en moden og ansvarlig medarbejder. Du skal være fleksibel og kunne danne dig et overblik og gennemføre pålagte opgaver i et, til tider, hektisk og alsidigt miljø.

Vi forventer, at du har en håndværksmæssig uddannelse med svendebrev som Elektriker, installatør eller er uddannet elkraftmekaniker. Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Du har gåpåmod og engagerer dig i opgaveløsningen, også på tværs af rang og faglighed. Du er fleksibel og indstillet på, at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver, samt udviser respekt for kollegaers forskelligheder.

Du har erfaring i brug Outlook og SAP PM

Du er i besiddelse af minimum kørekort kategori B

Stillingen kræver, at du opfylder kravene til at blive udsendt i INTOPS.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen er faglig og oppebærer et fagligt tillæg, såfremt du har relevant svendebrev/uddannelse til stillingen.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Flight Commander, Peter, på telefon 72842707 eller værkstedsleder SSG Kenneth Jørgensen på telefon 72 84 24 11 eller på mail FVT-V-AKSJ01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, med ansættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184187&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860740

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet