Elementleder ved Helicopter Wing A2 inden for Electronic Warfare (EW)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle Helicopter Wings Electronic Warfare kapacitet?
Vi tilbyder et unikt job, i en lille specialiseret enhed, med stor fleksibilitet.

Om os

Helicopter Wing er hjemsted for Danmarks militære helikoptere og flyveskolen, der hver især støtter løsningen af vigtige samfundsmæssige opgaver. Opgaverne varierer fra Search and Rescue, Taktisk Troppetransport, Farvandsovervågning, indsættelse af specialstyrker til pilotudvælgelsesprocessen.

Helicopter Wing A2 er en del af Helikopter Wing stab, hvori både Mission Support, Operativ IT, Krypto, MIL-SIK & IT-SIK, INTEL og Electronic Warfare er hjemmehørende, dagligdag vil være fysisk placeret ved de operative enheder for at skabe de nære relationer til brugerne.

Electronic Warfare elementet servicerer alle eskadriller ved Helicopter Wing, så perspektivet for arbejdet strækker sig over alle domæner og med stor variation i operationsmønstre.

Om stillingen

Du vil indgå som leder af Electronic Warfare elementet i HW A2 og dermed være ansvarlig for den overordnede sagsbehandling af HW EW systemer, herunder bestilling af Mission Data Load (MDL), Mission Data File (MDF) og input til udvikling af Helicopter Wings Electronic Warfare kapaciteter. Ud over dig som leder består elemente at en seniorsergent og en oversergent.

Du har ansvar for at kommunikere med interessenter på både eskadrille-, wing- og kommandoniveau og skal derfor kunne holde mange bolde i luften og være god til at holde overblik.

Electronic Warfare er et område der er i stor udvikling og er omgivet af en vis kompleksitet som vil bevirke at man arbejder i et specialiseret felt som vil kræve at du brænder for at dykke ned i detaljerne.

Der arbejdes med både åbne- og lukkede/klassificerede systemer, samt med helikopternes interne programmer/systemer, hvilket du vil blive uddannet på, såfremt du ikke måtte have kendskab til disse.

Om dig

Du er kaptajn, eller premierløjtnant vurderet egnet til at gennemgå den strukturelle uddannelse til kaptajn. I så fald vil du blive ansat på en uddannelsesaftale.

Ideelt har du tidligere beskæftiget dig med efterretningsarbejde og Electronic Warfare systemer men er ikke et ubetinget krav.
Du skal trives i at skulle grave dig dybt ned i et meget teknisk emne og kunne formidle den viden du tilegner dig forståeligt videre. Du skal være god til at prioritere og bevare overblikket. Du skal være god til at samarbejde og være serviceminded.

Du skal beherske engelsk i både skrift og tale, da du ofte vil få brug for at koordinere med enheder fra andre lande samt søge viden fra mange kilder.

Endvidere ser vi gerne, at du:
• Er en holdspiller, der trives i en lille, men specialiseret enhed.
• Er bevidst omkring at gode relationer er nøglen til succes i opgaveløsningen.
• Er i besiddelse af en gode sociale evner, da vi prioritere et godt arbejdsmiljø højt.
• Er i besiddelse af evnen til at arbejde selvstændigt, samt indgå i et hold.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte lederen af INTEL enheden, Peter Jess Petersen, på HW-A2-IM001@MIL.DK eller på 72843010
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.

Ansøgningsfristen er den 20. marts 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Opstart vil forventeligt være 1. april 2024.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009845

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet