Ejendomsservicetekniker med tekniske færdigheder til skyde- og øvelsesområder i Karup

dato

Ejendomsservicetekniker til Karup Skyde- og Øvelsesområder

Har du en god praktisk forståelse, med tekniske færdigheder og stort servicegen, samtidig med du til tider kan sidde foran en computerskærm?

Vil du være en del af en større udvikling i Forsvaret, hvor vores kerneopgave består af at servicere skydende enheder i form af drift og vedligeholdelse af vores skydebaner og terræner. Så har vi lige nu en spændende stilling i Karup.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen. Vi udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer af disse, håndterer arealpleje jf. Drifts- og plejeplaner, reparationer af skydebaner, fremstilling af skiver til skydende enheder samt koordinering af underleverandører i forbindelse med større el. mindre projekter.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold. Vi er ét af de 28 som kaldes Etablissmentspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder.

Om stillingen

I vores samarbejdende team vil du opbygge dybdegående lokalkendskab, hvilket muliggør en effektiv ejendomsservice.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • God til at skabe overblik og struktur i opgaveløsningen.
  • Driftsopgaver og til tider fremstilling af skydebaner og skydebanemateriel til skydeområdet.
  • Mindre arealplejeopgaver af skyde-øvelsesområdet, herunder til tider støtte til hjemmeværnsskydebaner.
  • Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer.
  • Opfølgning på fejl, mangler og klager.
Du vil assisterer ved gennemførelse af varemodtagelse og kontrollerer udførelsen af bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Du vil skulle gennemføre tilsyn med leverandørernes udførte arbejder og kvalitetssikring heraf.

Du må være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskelligartede og afvige fra ovenstående.

Om dig

Vi ønsker, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, eller relevant erfaring og at du har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske, installationer.

Du formulerer dig godt på dansk og har nemt ved at omgås andre mennesker. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager effektivt til fællesskabet. Du er god til at kommunikere tydeligt blandt kolleger såvel som underleverandører.

Du arbejder selvstændigt og har et stort servicegen. Du er altid klar til at tage initiativ og finde innovative løsninger på opgaver, der opstår. Du er fleksibel, da arbejdet kan have skiftende arbejdstider.

Det er et krav du har kørekort til bil B, med fordel kørekort C (over 3500 kg).

Det er ønskeligt at have kendskab til entreprenørmaskiner.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Basislønnen som uddannet ejendomsserviceteknikker er 27.744,23 kr. pr. måned. Har du ikke en relevant faglig uddannelse, sker ansættelsen som specialarbejder med en basislønnen på 25.144,86kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Pernille Løgtholt Sandal på telefon 7281 3580.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er 30. april 2025. Vi forventer løbende at afholde samtaler med opstart hurtigst muligt herefter.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN

ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarskommandoens koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Karup, Herningvej, 7470 Karup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e689c2c1-76bd-4728-9cbe-3999a0d882cd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet