BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med skarpe efterretninger hver dag og være med til at udvikle Helicopter Wings (HW) efterretnings enhed?
Vi tilbyder et unikt job, i en lille specialiseret enhed, med stor fleksibilitet.
Om os
På Danmarks base for de nuværende helikoptere, EH-101, MH-60R og AS-550, er Helicopter Wing aktør på mange forskellige opgaver.
Search and Rescue (SAR), taktisk troppetransport (TTT), farvandsovervågning og indsættelse af specialstyrker for blot at nævne en del af opgaveporteføljen.
Helicopter Wing INTEL er organisatorisk placeret i A2 som er en del af HW stab, hvori både Mission Support, Operativ IT, Krypto, MIL-SIK & IT-SIK er hjemmehørende, men modsat de øvrige elementer er vi fysisk placeret ved de operative enheder for at skabe de nære relationer til brugerne.
INTEL består af et maritimt og landbaseret element, som sammen med en leder og NK udgør efterretningsdelen af HW, hvor igennem der ydes støtte til alle 3 eskadriller (ESK), staben samt flyverskolen ved HW.
Om stillingen
Du vil være personen som bidrager med skarpe efterretninger til den landbaserede del af vores efterretningsvirksomhed, da du primært skal understøtte ESK 722 og ESK 724 efterretningsbehov.
ESK 722 og ESK 724 opererer henholdsvis EH-101 og AS-550 som har en bred opgaveportefølje, herunder bl.a. deltagelse i internationale operationer, SAR, TTT, suverænitetshævdelse samt støtte til specialoperations styrker og politiet.
Alt dette foregår ud fra et efterretningsbillede, som du bidrage til.
Du vil i samarbejde med leder og NK ved INTEL, samt den ansvarlige for vores landbaserede del af enheden, bidrage til at vi arbejder i en fælles retning i dagligdagen, hvorigennem du vil understøtte den landbaserede del af efterretningsudviklingen og den daglige drift.
Hvis du i forvejen ikke har en efterretningsuddannelse til at bestride jobbet vil du skulle gennemgå uddannelse for at kunne indgå i et tæt samarbejde med både vores helikopterbesætninger og missionsplanlæggere i forbindelse med planlægning af missionerne.
Du skal kunne give piloterne/besætningerne et opdateret efterretningsbillede omkring trusler mod egne helikoptere, modstanderens handlemuligheder, samt efterretninger på eventuelle målområder.
Vi arbejder både med åbne og lukkede klassificerede systemer, samt med helikopternes interne programmer/systemer, hvilket du vil blive uddannet på, såfremt du ikke måtte have kendskab til.
Om dig
Du er sergent, eller vurderet egnet til at gennemgå den strukturelle uddannelse til sergent.
Ideelt har du tidligere beskæftiget dig med efterretningsarbejde.
Du skal trives i et dynamisk operativt miljø, der er præget af konstant forandring. Du skal være god til at prioritere og bevare overblikket.
Du skal være god til at samarbejde og være serviceminded.
Du skal beherske engelsk i både skrift og tale, da du ofte vil få brug for at koordinere med enheder fra andre lande under øvelser og internationale missioner.
Endvidere ser vi gerne, at du:
- Er en holdspiller, der trives i en lille, men specialiseret enhed.
- Er bevidst omkring at gode relationer er nøglen til succes i opgaveløsningen.
- Er i besiddelse af en gode sociale evner, da vi prioritere et godt arbejdsmiljø højt.
- Er i besiddelse af evnen til at arbejde selvstændigt, samt indgå i et hold.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte lederen af INTEL enheden, Peter, på HW-A2-IM001@MIL.DK eller på 72 84 30 10.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 01. december 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 08. januar 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.
Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.
Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.
Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940176