BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at opbygge en styrket Imagery Intelligence (IMINT) analysekapacitet til Forsvaret ved Flyverkommandoen i Karup? Så er du måske vores nye kollega til et bredt og mangfoldigt team med supplerende militære og civile kompetencer, som udfordrer og løfter os og gør den fælles opgaveløsning stærkere. Er du analytisk stærk, har lyst til at arbejde med den nyeste teknologi og har mod på et spændende uddannelsesforløb med flere kurser i udlandet? Så er det nu, du skal søge – vi har brug for dig!
Om os
Flyverkommandoen (FLK) udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. I FLK er det National Air Operations Centre (NAOC), der udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt på baggrund af direktiv fra Operationsstaben.
NAOC planlægger og indsætter relevante flyberedskaber, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. NAOC er samtidig Operationsdivision i FLK med ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder.
NAOC Efterretningsafdeling er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste. Afdelingen behandler på FLKs vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet, herunder ansvarlig for at udvikle evnen til at agere mere dynamisk i et informations-domineret miljø.
I efterretningsafdelingen etablerede vi i august 2023 en ny selvstændig Exploitationssektion med seks medarbejdere, som led i udrulningen af Arktisk Kapacitetspakke. Vi er i dag fire militært ansatte og to civile akademikere og søger tre nye kollegaer, to militære og en civil, til at hjælpe os med gradvist at opbygge en styrket IMINT-analysekapacitet, frem mod forventet indledende operativ kapacitet i 2025 og fuld operativ kapacitet i 2027. Vil du være en del af holdet?
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende og varieret job i et stærkt team af engagerede efterretnings-specialister og civile akademikere med gode relationer og en positiv stemning.
Du får gode muligheder for en såvel faglig som personlig udvikling, blandt andet gennem et omfattende uddannelsesforløb med deltagelse i nationale og primært internationale kurser, som vil gøre dig og dine kollegaer til specialister i efterretningsmæssig analyse af billeder fra Forsvarets billeddannende sensorer.
Du vil være en del af opstartsholdet i den nye sektion og vil, sideløbende med din uddannelse og daglige virke som analytiker, forventes at bidrage til en række forskellige opgaver relateret til opbygningen af sektionen. Du får en unik mulighed for at være med til at forme sektionens hverdag alt afhængigt af dine kompetencer og de aktuelle behov.
Grundelementet i stillingerne er virket som IMINT-analytiker, med forskellige krav til specialisering i de enkelte stillinger. Analysearbejdet er præget af fordybelse, systematik, tålmodig opbygning af viden og anvendelsen af avanceret teknologi.
Som en del af det nye team får du:
- Omfattende efteruddannelse – både nationalt og internationalt
- En vigtig rolle i opbygning af den nye sektion
- Spændende og varierende opgaver
- Højtspecialiserede kollegaer og god adgang til sparring
- Et godt arbejdsmiljø hvor gode relationer og godt humør er i centrum
- En karriere, der er værd at kæmpe for
Du skal være forberedt på ni ugers IMINT kursus i Italien allerede primo maj til medio juli 2024 med flere kortere internationale kurser de første par år.
Fleksibilitet i mødetid kan aftales med nærmeste chef. Hjemmearbejde er sjældent, da vi primært arbejder på klassificerede systemer.
Om dig
Du er sergent eller egnet kandidat fra konstabelgruppen fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og har lyst til at arbejde med efterretninger på specialistniveau. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med efterretninger eller med billeddannende sensorer fx på Flyvevåbnets eller Hjemmeværnets fly eller ved Hærens og Søværnets droneenheder (UAS), men det er ikke et krav.
Du har gode analytiske evner og kan arbejde struktureret og tålmodigt frem mod et kort og præcist skriftligt produkt på både dansk og engelsk. Du har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab, hvor du både kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre om at opretholde et højt fagligt niveau med læring og udvikling internt og ved de enheder, vi støtter. Du værdsætter og bidrager til det gode arbejdsmiljø og den gode stemning, vi har i afdelingen.
Du har en god ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde. Du har en god sikkerhedsforståelse og skal kunne sikkerhedsgodkendes til Cosmic Top Secret (CTS).
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jørgen på telefon 72 81 16 43 eller FKO-F-CHNIE@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. december 2023 og samtaler forventes afholdt i uge 1 2024.
Du starter i din nye stilling d. 1. marts 2024 til et to måneders introforløb inden IMINT kursusstart.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består af et National Air Operation Centre, Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Styringsdivisionen, Aviation Safety og en ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952988