Driftsassistent til Skibslageret i Eskadrille 723 Helicopter Wing i Karup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Trives du i en varieret hverdag, hvor opgaverne kommer flyvende og vil du prøve kræfter med logistiske løsninger?

Så er du måske ny driftsassistent i Eskadrille 723’s Skibslager.

Du har nu mulighed for at blive en del af et team, som kan jonglere et højt arbejdstempo og en varieret hverdag.


Om os


Helikopter Wing Karup (HW) har en klar international profil og er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter samt opretholder beredskaber nationalt.

Vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber og støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrker, samt udøver sø-redningstjeneste. Endvidere forestår vi basisuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.

HW er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Det er vigtigt for os at afspejle mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder, samt have en spændende og tryg arbejdsplads med fokus på den fælles opgaveløsning og interne afhængighed.

Du bliver en del af en dynamisk Wing bestående af engagerede kollegaer, der er klar til at tage dig med ombord.

Eskadrille 723 (ESK 723) er en del af HW og opererer den skibsbaserede helikopter MH-60R Seahawk.

ESK 723 har et skarpt operativt opgavekompleks, som spænder sig fra både nationale og internationale opgaver.

De to primære opgaver for ESK 723 er den nationale opgaveløsning i Arktis og internationale opgaveløsninger, begge ombord på Søværnets helikopterbærende enheder.

Opgaverne er mangeartede. Vi udfører suverænitetshævdelse, eftersøgning, redning,
fiskeri- og havmiljøinspektion, sømilitære kampoperationer samt støtter politiet.

Derudover går vi en spændende tid i møde med implementeringen af Anti-Submarine Warefare (ASW), hvor du vil være med ombord.

Dette er en udvidelse af Seahawkens kapacitet, som vil byde på mange spændende opgaver og oplevelser.


Om stillingen


Du vil blive tilknyttet Skibslageret (SKL) i ESK 723’s Materielafdeling (M-DEL), som består af ca. 35 medarbejdere.

Her vil du indgå i et mindre element af 9 kollegaer, hvor jeres indsats er afgørende for, at ESK 723 kan deltage i operationer, øvelser og andre aktiviteter rundt om i verden.

Du vil blive en del af en meget vigtig afdeling i ESK 723. Man kan betegne nemlig SKL som det tandhjul, som får hele maskinen til, at køre rundt. Derfor er sammensætningen af dette team ultra vigtig for at vi alle kan løse vores opgaver.

Dine nærmeste kollegaer har mange års erfaring i SKL. De er derfor klar til at tage imod dig og lære dig alt hvad det kræver, for at dine kompetencer når det rigtig niveau.

Jobbet veksler meget mellem fysisk og stilsiddende arbejde. Du vil således opleve stor variation i hverdagen, både i vores lagerhal og bag computeren.

Når SKL transporterer og forsender flyreservedele og andet materiel, er det vigtig at vores medarbejdere forstår at håndteringen er i højsæde, og der sættes krav til dine dokumentationsevner.

Sporbarhed er et nøgleord hos os, da dette kan have direkte indflydelse på, om vi får vores helikoptere i luften til tiden.

Alt dette bliver du en kæmpe medspiller i og det har direkte indflydelse på dine kollegaers arbejdsglæde og trivsel.

Størstedelen af din hverdag vil tage udgangspunkt fra Karup, men nogle gange kræver opgaverne også, at du tager rundt i Kongeriget og/eller andre steder i Norden.

Her vil du på egen hånd opleve, hvordan jeres forudgående forberedelser, eksekveres efter en nøje tilrettelagt plan.


Om dig


Du er konstabel og har et veludviklet overblik for detaljer.

Du kan se dig selv i en alsidig hverdag, hvor opgaverne vil variere – både i forhold til mængden og typen.

Du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og struktureret, samt håndtere flere opgaver på én gang, da driftsfasen vil kræve stor disciplin.

Det er en fordel, hvis du besidder en stor mængde gåpåmod, da der vil være mange ting at lære. Vi skal selvfølgelig nok sørge for, at du får den rette uddannelse samt kurser, oplæring og tid til at udvikle og dygtiggøre dig hos os.

Dine kollegaer er specialister med mange års erfaring og anciennitet, hvilket kræver en moden og velovervejet fremtoning.

Af natur er du ligeledes rummelig, inkluderende og positiv. Du skal kunne se dig selv arbejde i en Wing hvor det ved siden af et højt arbejdstempo og store krav til kvalitet i opgaveløsningen forventes, at du bidrager til sammenholdet og er med til at understøtte den gode arbejdsstemning, som kendertegner HW.


Ansættelsesvilkår


Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Jan Clausen pr. mail HW-723-MS001 eller telefon 72 84 38 50.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 01. juli 2023 og vi forventer at holde samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse 09. september 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og flyvevåbnets flysikringsstyrker.

Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.

Helicopter Wing Karup støtter hæren, søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste.

Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til forsvaret


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183713&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet