BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Flyvevåbnets Basisuddannelse søger to oversergenter som delingsfører.
Om os
Kerneopgaven i FBU er, at gennemføre Værnepligtsuddannelsen (VPL), Grundlæggende Militær Uddannelse (GMU) for kadetter der starter på officers basisuddannelsen, samt yder støtte til erhvervspraktik for folkeskoleelever. Det gør vi med det formål, at sikre Forsvarets og ikke mindst Flyvevåbnets fremtidige personelbehov.
Ved FBU går vi meget op i, at vi behandler hinanden ordentligt. Uanset om man er uddannelseshjælper eller leder, så arbejder vi med unge mennesker, der en dag kan stå som en ny kollega. Derfor behandler vi alle, der er igennem en af vores uddannelser, som en kommende kollega.
FBU hører under Training and Reserve Squadron (TRS), Operations Support Wing på Flyvestation Karup.
Om Flyvevåbnets Basisuddannelse:
FBU består af primært unge gruppeførere, instruktører, faglærere og befalingsmænd, som brænder for en god grunduddannelse til personel som uddannes ved FBU. Vi ser det som et stort privilegium, at give værnepligtige de rette faglige og sociale kompetencer, holdninger og disciplin som del af Flyvevåbnets profil.
Vi tilbyder dig, at blive en del af en enhed, der prioriterer en anerkendende tilgang til tjenesten til personellet og til opgaverne. En enhed, hvor vi stiller krav til hinanden og værdsætter konstruktiv feedback af yngste, såvel ældste medarbejder. Kun derved kan vi løbende forbedre os i vores ambition om at gennemføre den bedste basis- og føringsuddannelse nu og i fremtiden i Flyvevåbnet.
Om stillingen
Det er et krav, at du har en uddannelse som oversergent (OS). Ligeledes er relevant uddannelse og erfaring vigtigt i opgaven, da sparring og holdningsdannelse ved de unge gruppeførere, er en stor del af arbejdet. Du vil tage del i opgaven med basisuddannelse af vores værnepligtige samt elever jf. nedenstående:
Du vil som delingsfører (DF) for en deling ved basisuddannelsen, være med til at uddanne VPL og ansatte stampersonel uden en grundlæggende militær uddannelse.
Du er direkte underlagt chefen og i vil sammen med CH og NK FBU skabe de fornødne rammer for, at opnå den bedst mulige uddannelse for vores elever.
Vi forventer, at du deltager og gennemføre kontrol af uddannelsen og bidrager med dine kompetencer samt tilbyder dit faglige virke efter behov.
Du vil som DF i samarbejde med NKDEL være ansvarlig for delingens logistik, materiel og den daglige drift af delingen, herunder sparer med NK FBU omkring logistikken og CH om den daglige drift. Under uddannelsen af hhv. VPL og GMU, vil der være periodevis spidsbelastninger samt perioder med øvelsesvirksomhed. Der vil være mulighed for, at afholde afspadsering før, under og efter holdet, med tyngde før og efter.
Om dig
Du er som minimum uddannet oversergent. Du er er en dygtig soldat, et godt forbillede, og kan gå forrest og sætte sig i respekt i kraft af din holdning, faglighed og personlige fremtræden.
Du har styr på det administrative i det, at fører en DEL, eller er villig til at sætte dig ind i og løse opgaverne der er forbundet med jobbet som DF.
Du kan sige ja til Forsvarets grundværdier: troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed. Naturligvis forventer vi, at du handler loyalt i forhold til FBU samlede opgaveløsning, samt de tildelte ressourcer.
Samtidig forventer vi, at du selvstændigt opdaterer dig inden for føringsvirksomhed og pædagogik.
Som DF i FBU lægger vi vægt på, at du opfylder følgende kvaliteter:
- Du har gode samarbejdsevner og er kompromissøgende.
- Du er selvstændig og opsøgende i din opgaveløsning og konstruktiv i din tilgang til udfordringer.
- Du søger aktivt at vedligeholde og udvikle dine faglige kvalifikationer og stiller disse til rådighed for kolleger og elever med henblik på at støtte dem i deres opgaveløsning og udvikling.
- Du er i din tilgang til tjenesten struktureret, rettidig og omstillingsparat, når situationer ændrer sig.
- Du skal kunne lide at befinde dig godt i det udendørsmiljø, da langt størstedelen af uddannelsen foregå udenfor i enten terrænet eller på skydebanen.
- Du sætter en ære i at løse opgaven ud fra de tildelte ressourcer og midler.
Det vil være en fordel, hvis du er uddannet skydeleder, har sprængningsuddannelse, er faglæreruddannet, samtaleleder og hvis du har erfaring med at virke som NKDEL og eller DF, har erfaring med at administrere materiel, generel logistik og personale ansvar.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CHFBU premiereløjtnant Michael Flinker på +45 24 94 79 72 eller via. Mail: OSW-TR-F-001@fiin.dk, alternativt NKFBU premiereløjtnant Katrine Døssing på +45 21 36 81 27 eller via. Mail: OSW-TR-F-004@fiin.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er søndag den 14. april, vi forventer at gennemføre samtaler løbende.
Stillingerne ønskes besat den 1. juni 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008348