BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have en medvirkende rolle i at udvælge kommende piloter i Forsvaret, så er jobbet som leder Duty-Ops på Flyveskolen måske noget for dig.
Du vil få en central position i den daglige planlægning og afvikling af Flyveskolen flyveprogram, samt blive tildelt en skråstregsfunktion som idrætsunderviser for elever og fast personel på Flyveskolen.
Om os
Helicopter Wing er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen (FLSK). Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke.
På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
Om enheden:
FLSK er placeret på HW og den primære opgave er, at udvælge egnede pilotkandidater til fortsat uddannelse som pilot i Flyvevåbnet. FLSK gennemfører sekundært en række kurser for besætningsmedlemmer, taktiske operatører, missionsplanlæggere, Duty Ops assistenter, flyvelæger, flyveledere, kadetter samt omskoling og efteruddannelse af piloter til T-17. FLSK består organisatorisk af fire hovedsektioner, som er henholdsvis en operativ, uddannelses-, logistik og støttesektion.
Vi opfatter os selv som en meget professionel virksomhed, med stor fokus på høj kvalitet i det produkt vi leverer. Vi tilbyder derfor også en vis grad af fleksibilitet for den enkelte medarbejder i hverdagen, for herigennem at skabe en god balance mellem opgaveløsning og trivsel.
Om stillingen
Du skal fungere som daglig leder og koordinator samt sagsbehandler for Duty-Ops elementet, under O-afdelingen på Flyveskolen.
Herunder:
• Sagsbehandle, i koordination med Duty-Ops og Flyveskolens afdelinger om daglige opgaver.
• Vejlede D/O element i daglig prioritering af opgaver.
• Være ansvarlig for formidling af alle nødvendige informationer til brug for flyvning såsom • NOTAMS, vejroplysninger, Nav. warnings, kvitteringsemner m.v.
• Planlægge dagens flyveprogram, i samarbejde med uddannelses- og operationssketionen.
• Udarbejde/vedligeholde, efter nærmere retningslinjer, uddannelsesmaterialer til alle FLSK kurser.
• Deltage i studier og udvikling vedrørende uddannelsesmateriel og pædagogik til FLSK kurser.
• Ansvarlig for Elektroniske PIF og E-flight bag.
• Ansvarlig for oprettelser, rettigheder og uddannelse i WING.
Du skal samarbejde og koordinere med eksterne enheder, herunder:
• Sagsbehandle i samarbejde med HW A3/ Current Ops om de daglige task og opgaver.
• Koordinere med eksterne brugere af FLSK fly vedr. kvalifikationer, statusflyvning og krav.
• Koordinere med eksterne brugere vedr. hjælp til taskede opgaver.
Duty Ops elementet skal ligeledes:
Gennemføre daglig kontrol med WING-planlægning og besætningsstatus.
Gennemføre daglig kontrol af elevstatus under Elementær Kursus og øvrige FLSK kurser.
Planlægge og koordinere Elementærkursets teorilektioner samt flyveprogram.
Om dig
Hvis du er nysgerrig af natur, kan agere tillidsfuldt, er empatisk, er kommunikativ stærk i både skrift og tale samt arbejder struktureret, inkluderende og selvstændigt, så kan det være dig vi er på udkig efter.
Din baggrund kan være mangeartet, men vi forestiller os, at du enten er seniorsergent eller oversergent med god IT-forståelse og flair for planlægning.
Erfaring fra tjeneste i WINGOPS eller anden operativ bagrund foretrækkes, men er ikke et krav. Ligeledes gerne tidligere tjeneste i flyvende eskadrille.
Kendskab til planlægningsprogrammet ”WING” er en fordel.
Stillingen kræver at du har militær baggrund.
Hvorvidt du i dag er ansat i Flyvevåbnet, Hæren, Søværnet eller pt. har en civil arbejdsgiver, er ikke afgørende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Jørn Eilersen på mail HW-FLSKO-01@mil.dk eller telefon 72 84 29 20 alternativt mobil 20 93 42 47.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilia Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 00 eller mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 27. august 2023 og samtaler forventes afholdt efterfølgende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184390&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874120