BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Helicopter Wing Karup (HW) søger en erfaren major som CHEF SUB-CAMO ved HW.
Her får du muligheden for at kombinere ledelse, teknisk indsigt og udvikling på samme tid. Som CHEF SUB-CAMO bliver du ansvarig for luftdygtigheden og driften af alle helikopter kapaciteter og T-17, og vil stå i spidsen for implementeringen af DKMAR ved HW.
Hos HW værdsættes den gode omgangstone, hvor hver dag byder på nye udfordringer, der kræver handlekraft og en positiv indstilling. Hvis du vil være en del af ledelsen inden for den logistiske opgaveløsning for helikopteroperationer, er dette job noget for dig.
Om os
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle Forsvarets helikoptere og T-17 fly.
Helicopter Wing Karup træner og støtter nationalt Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker, samt udøver søredningstjeneste parallelt med internationale udsendelser af helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter såvel til lands som til vands. Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til alle Forsvarets fly. Foruden den operative anvendelse af helikopterkapaciteterne er HW driftskoordinerende myndighed på flytyperne EH101, AS550, MH-60R og T-17. Som driftskoordinerende myndighed har HW ansvaret for at planlægge og tilsikre udførelsen af alt vedligehold på flyene, så disse forbliver luftdygtige.
Om stillingen
Som CHEF SUB-CAMO, vil du blive ansvarlig for sektionens ca. 30 erfarne medarbejdere. Sektionen er opdelt på helikopter- og flytyper, således at EH101, MH-60R og AS550/T-17 hver har et driftskontor som er ledet af en kaptajn.
Du vil som CHEF SUB-CAMO have det ledelsesmæssige ansvar for luftdygtigheden på alle helikoptere og T-17 og du vil blive Form 4 godkendt som en del af ansvarskæden i DKMAR.
Opgaverne som CH SUB-CAMO vil bl.a. være;
• Daglig ledelse af sektionens medarbejdere.
• Ansvarlig for at tilsikre en luftdygtig flåde.
• Teknisk og materielfaglig sparring og sagsbehandling.
• Teknisk og organisatorisk udvikling.
Arbejdet vil foregå i samarbejde med en bred vifte af interessenter lokalt, nationalt og internationalt. Dine primære samarbejdspartnere vil være Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup og Aalborg, Eskadrille 722, 723 og 724, Flyverkommandoen samt Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. At drifte helikoptere er en kompliceret proces, hvorfor der må forventes en hverdag, hvor mange opgaver kommer uforudset og kræve øjeblikkelig handling. Med andre ord, ved man ikke altid hvad dagen bringer.
HW SUB-CAMO har det overordnede ansvar for den kort- og langsigtede planlægning, tilrettelæggelse og koordination af den samlede materielfaglige drift af Flyvevåbnets helikoptere. HW yder støtte til alle indsatte helikopterenheder, og det må derfor forventes, at man på sigt indgår i en VO tilkaldevagtrutine, som også omfatter helligdage og weekender. Endvidere er CAMO støttende for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af de materielfaglige bestemmelser, samt det styringsgrundlag, som skal etablere Continuing Airworthiness baseret på kravene i DKMAR.
Opgavernes kompleksitet, det samlede ansvar og vigtigheden af at funktionen fungerer optimalt medfører at stillingen karakteres som forretningskritisk.
Om dig
Du er major og har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin II (VUT II/L) stabskursus, Master i Militære Studier (MMS) eller anden relevant uddannelse på Masterniveau, suppleret med relevante moduler fra Master i Militære Studier.
Du er struktureret og engageret i opgaveløsningen og har kendskab til DKMAR-M og 145.
Du trives med at arbejde i et miljø, som kræver en meget høj faglig indsigt og kvalitet. Du er interesseret i ledelse og teknik, og har mod på at lære og sætte dig ind i højt specialiserede opgaver og tekniske systemer. Du har gode samarbejdsegenskaber og kan inddrage samarbejdspartnere i løsningen af de opgaver der tilgår. Samtidig er du god til at planlægge og koordinere opgaver og sørge for, at tidsfrister bliver overholdt. Erfaring fra stillinger med ledelsesansvar og flydrift eller dybdegående kendskab til flyvedligeholdelse er et krav. Du skal kunne skabe gode arbejdsrammer for dine medarbejdere og samtidig få deres kompetencer inddraget og udviklet i opgaveløsningen. Du har gode it-kundskaber, herunder solid erfaring i Microsoft Office og DeMars (SAP) på brugerniveau. Alternativt at du er klar på at erhverve dig de nødvendige kompetencer gennem kurser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte chefen for Logistikafdelingen oberstløjtnant Thomas Amdi-Fisker telefon 728 43228 eller mobiltelefon 20 61 08 27. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sandra Bengtson på telefon 172 19172.
Ansøgningsfristen er den 1. februar 2024. Jobsamtaler afholdes umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat senest 1. april 2024.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970821