BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du som sektionschef for dedikerede, professionelle og yderst kompetente medarbejdere være med til at sætte præg på implementeringen af Danmarks nye kampfly, F-35A Lightning II? Vil du være med til at sikre en intelligent, gennemarbejdet og gennemførlig overgang fra F-16 til F-35?
Så anbefales du at søge denne stilling i Kampflyafdelingen i Flyverkommandoen.
Om os
Flyverkommandoens overordnede opgaver er at planlægge, gennemføre og kontrollere styrkeproduktionen indenfor det luftmilitære område med henblik på at opstille kapaciteter til opretholdelse af beredskaber og indsættelser. Kampflyafdelingen i Flyverkommandoen har kapacitetsansvaret for både F-16 og F-35.
Kampflyafdelingen forestår Flyvevåbnets implementering af Danmarks nye kampfly, F-35 A Lightning II. Derudover løser vi F-16 kapacitetens driftsopgaver. Kampflyafdelingens primære opgaver de kommende år vil være at styre transitionen fra F-16 til F-35. Det sker i et tæt samarbejde med resten af Flyverkommandoen, Fighter Wing Skrydstrup samt Nyt Kampfly Program under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Desuden arbejder vi sammen med vores internationale partnere i regi af blandt andet F-35 partnerskabet. Operationssektionen er den del af afdelingen, der inden for en lang række af arbejdsområder sikrer operative perspektiver i forbindelse med både F-35 implementeringen og F-16 driften.
Vi er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og samarbejde både internt og med vore partnere. Vores arbejdsklima er præget af en positiv, professionel og uformel tone med fokus på resultater og selvstændig opgaveløsning. Vi lægger vægt på et stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden til at blive bedre, og dækker ind for hinanden med komplementære men forskelligartede kompetencer. Desuden prioriterer vi at skabe sammenhæng mellem en travl arbejdsdag og privatliv. Vi fokuserer derfor på en gensidig fleksibilitet fra begge parter.
Om stillingen
Som sektionschef for Operationssektionen i Kampflyafdelingen vil du først og fremmest have ansvaret for, at dine underlagte medarbejdere kan løse deres opgaver effektivt og rettidigt.
Du vil, som kampflyekspert, indgå i sagsbehandlingen sammen med dine medarbejdere, og det forventes, at forefaldende opgaver løses med kort varsel. Der stilles krav til, at du i høj grad selv kan tilrettelægge opgaveløsningen samt, at du udviser initiativ med hensyn til styring, koordination og formidling af information, både internt i organisationen og eksternt til samarbejdspartnere.
De konkrete arbejdsopgaver i stillingen omfatter blandt andet, men er ikke begrænset til:
• Styring, koordination og opfølgning på operative sager i sektionen.
• Udfærdigelse af håndakter og sagsoplæg til Flyverkommandoens chefgruppe.
• Deltagelse i forskellige arbejdsfora, nationale som internationale.
• Koordination med øvrige myndigheder (primært Nyt Kampfly Program og Fighter Wing Skrydstrup).
• Koordination med Air C2 repræsentation.
• Deltagelse i internationale operative fora, herunder i F-35 programmet.
• Koordination med NFP på Koordinationsgruppe-niveau.
• Fungere som repræsentant for seniorbruger i F-35 delprojekter.
• Selvstændig udøvelse af ledelsesfunktioner, primært over for personale på lederniveau.
• Selvstændig planlægning, sagsbehandling, forvaltning og lærervirksomhed generelt.
Om dig
Du er major og pilot i Flyvevåbnet og har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin II (VUT II/L) stabskursus, Master i Militære Studier (MMS) eller anden relevant uddannelse på Masterniveau, suppleret med relevante moduler fra Master i Militære Studier. Såfremt du er en erfaren kaptajn med stærke ledelsesmæssige kompetencer, kan du også komme i betragtning til stillingen, såfremt du er i gang med MMS.
Du har god stabserfaring fra minimum niveau II.
Du er en stærk leder, men har samtidigt gode diplomatiske evner og er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer.
Du har stærke kommunikative evner i både skrift og tale.
Du arbejder målrettet og selvstændigt med dine opgaver inden for dit eget område, og er god til at inddrage andres viden og kompetencer i dit eget arbejde.
Du har et godt overblik, stærke analytiske evner og formår at gennemskue sammenhængene i komplekse systemer inden for vores arbejdsområde.
Du har en overordnet forståelse for stabsprocedurer og -processer inden for forsvaret.
Du har en god ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på præcision i dit arbejde.
Du har indgående kendskab til kampflyoperationer.
Du har eller kan opnå de nødvendige sikkerhedsgodkendelser.
Du bidrager positivt og med godt humør til den samlede opgaveløsning og er god til at skabe et netværk på tværs i organisationen, byggende på gensidig respekt.
Du er tryg ved ansvaret for opgaver, hvor dine handlinger og beslutninger kan få konsekvenser mange år frem.
Endeligt vil det være en fordel, hvis du har kendskab til eller erfaring med F-35 kampflyprogrammet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Kontaktperson vedr. stillingen er OL Peter Johan Bødker, chef for Kampflyafdelingen (mail: FKO-F-CHPK@mil.dk, telefon: 728 11639).
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen
1. august 2023.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERKOMMANDOEN - Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=182396&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833640