VAGTASSISTENT TIL JOINT OPERATIONS CENTRE
Vil du være med, hvor tingene sker? Vil du være en del af Forsvarets operative opgaveløsning, mens den står på? Vil du være i centrum på det sted, hvor al information samles, koordineres og videreformidles? Hvis du gerne vil have en stabil stilling med faste vagter i en langsigtet tørn, så skal du søge her.
Om os
J33 er en del af Operationsstabens Operationsafdeling under Forsvarskommandoen. Sektionen er placeret i Karup. Sektionen består af i alt 26 medarbejdere fordelt på to teams – Joint Operations Center (JOC) og et operationsteam. Opgaveportefølje og ansvarsområder er under konstant udvikling, og det handler kort og godt om at indsætte de rigtige kapaciteter for at levere den rigtige effekt til rette tid.
Joint Operations Centre (JOC) er er en del af Operationssektionen i Operationsstaben, der til dagligt kaldes J33 eller ”Current Operations”. J33 og JOC er aktør på mange forskellige opgaver i Forsvaret, hvoraf den vigtigste er at opretholde overblikket over Forsvarets opgaveløsning. J33 og JOC udgør kernen i Joint Headquarter (JHQ) Denmark.
JOC er den faste vagtgående del af J33 og er involveret i alt fra håndtering af små dagligdags hændelser til store værnsfælles operationer. Vagthavendeofficer og vagtassistenten er det team, der skal håndtere Forsvarets særlige eller spektakulære hændelser.
JOC fungerer som Single Point of Contact for Forsvaret på 24-7-365 basis, og skal på ordre iværksætte indkaldelse af J3 stab ved større hændelser. JOC håndterer alle særlige hændelser i Forsvaret, samt alle andre former for hændelser uden for normal arbejdstid. JOC er derudover kontaktpunkt for henvendelser fra eksterne myndigheder, medarbejdere og borgere.
JOC er overordnet ansvarlig for at holde Forsvarets ledelse, Forsvarsministeriet og øvrige udvalgte interessenter på strategisk niveau underrettet om hændelser og forhold, der har eller kan få betydning for den overordnede styring og ledelse af Forsvaret.
Om stillingen
Dit primære virke vil være i JOC, hvor du arbejder efter en specifik vagtplan. Det betyder, at du typisk har 9-10 vagter pr. måned. Det kan være dagsvagter eller nattevagter af godt 12 timers varighed. Derudover er der ind imellem enkelte kontordage.
Opgaverne for en vagtassistent på vagt er typisk:
• Bistå vagthavende officer, herunder fungere som stedfortræder i dennes kortvarige fravær. I praksis kan vagthavende officer og vagtassistenten løse de samme opgaver, dog vil det i sidste ende altid være VO, der træffer beslutninger om opgaveløsningen, der for det meste løses gennem sparring mellem vagthavende officer og vagtassistenten.
• Bistå i rapportering vedrørende særlige hændelser.
• Forestå den første sagsbehandling af alle indkomne signaler, henvendelser og meldinger. Bidrage til den interne koordination af Operationsstabens daglige virke/ugentlige briefinger. Ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af JOC arbejdsredskaber.
• Bidrage til at udvikle og vedligeholde bestemmelsesgrundlaget for JOC virke.
• Indgå som vagtassistent i krisestaben eller ved aktivering af Forsvarets Operative Hovedkvarter i krise eller krig.
Du vil i jobbet få en stor kontaktflade til Forsvarets øvrige stabe, kommandoer og eksterne samarbejdspartnere – eksempelvis Rigspolitiet. Du skal derfor være stærk til både skriftlig og mundtlig kommunikation. Stillingen stiller krav til din selvstændighed, operative og organisatoriske forståelse, samt en stor grad af omstillingsparathed og fleksibilitet.
JHQ afholder normalt 4-6 mindre øvelser om året, hvor JOC indgår. Det er typisk øvelser fra en dags og op til ca. en uges varighed.
Om dig
Vi foretrækker, at du har nogle års erfaring som seniorsergent og at du har arbejdet i en niveau tre myndighed. Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Forsvarets virke og opgaveløsning. Derudover er det vigtigt, at du:
• vedholdende løser opkommende opgaver.
• kan indgå i et intenst samarbejde, hvor I umiddelbart kun er to til at håndtere situationen.
• kan arbejde selvstændigt, men samtidig være god til at indgå som en del af et team, hvor alle hjælper hinanden med den samlede opgaveløsning.
• trives i en hverdag, der kan være foranderlig og dynamisk, med mulighed for at have stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.
• Er mentalt klar til at kaste dig over opgaver, som du aldrig før har løst.
• Er bevidst om din tavshedspligt omkring opgaveløsningen.
Derudover er det vigtigt, at du:
• har god erfaring med anvendelse af Microsoft Office-pakken og Workzone.
• har sans for ordentlighed og struktur.
• har kenskab til forsvarets og NATOs IT-systemer.
• er god til såvel skriftlig og mundtlig kommunikation - både på dansk og engelsk.
• Kan sikkerhedsgodkendes til et højt niveau.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder JOC på fko-o-jocld@fiin.dk eller på tlf. 728 40103
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 8. december 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej , Kølvrå, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153775