Bliv værkstedsleder for teknik og ledelse hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup

dato

Har du gode lederevner og lysten til at styre driften på et værksted, hvor opgaverne er alsidige? Motiveres du af ledelse, koordinering og udvikling i en teknisk organisation med mange fagligheder? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som værkstedsleder på Jordudstyrsværkstedet ved Support Flight i Karup.

Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en organisation med ca. 1700 civile og militære medarbejdere, der balancerer forretningsdrift med operativ indsættelse i vedligeholdelsen af Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer.

Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT) består af ca. 650 faste medarbejdere og ca. 100 elever og omfatter Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille i Karup, to vedligeholdelsesområder i hhv. Karup og Aalborg samt en stab i Brabrand.

Du bliver en del af Vedligeholdelsesområde Karup (VO KAR), hvor vi udfører vedligehold på helikoptere, T17, jordudstyr, våben, specialudrustning og køretøjer. Der er ca. 240 ansatte ved VO KAR.

Support Flight består af i alt 3 værksteder, hvor der udover Jordudstyrsværkstedet også er Våbenværkstedet og SUN-værkstedet (skærme, udrustning og nødudstyr). Værkstedet ligger under Support Flight, som er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste beliggende i Vedligeholdelsesområde Karup.

Jordudstyrsværkstedet består af assisterende værkstedsledere, smede, elektrikere, mekanikere og lærlinge. Opgaverne omfatter vedligeholdelse, reparationer, modifikationer og til tider også ny fremstilling til enheder på Flyvestation Karup samt øvrige enheder ved Hæren og Søværnet. Der arbejdes ofte på tværs af faggrupper, således ressourcer udnyttes optimalt i den samlede opgaveløsning.

Vi lægger vægt på godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en åben og uformel omgangstone. Vi har fokus på et højt fagligt niveau og kvalitet i opgaveløsningen. Derfor kan vi tilbyde en lederstilling, hvor du har indflydelse på din egen hverdag, har frihed under ansvar og kan udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer i en enhed med mange typer af opgaver og fagligheder.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider i det omfang tjenesten tillader det, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og betalt frokostpause.

Om stillingen
Som øverste leder på Jordudstyrsværkstedet vil du være bindeled mellem ledelsen i Support Flight og værkstedets medarbejdere, hvor dialog og forventningsafstemning er med til at sikre et professionelt og højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Du bliver leder for et team på ca. 25 specialiserede medarbejdere, hvor din evne til at inspirere, motivere og engagere dine ansatte bliver central. Du får det overordnede ansvar for værkstedets opgaver, koordinering med ledelsen i Support Flight samt samarbejde med planlægningselementet og øvrige samarbejdspartnere.

For at understøtte en styrket kvalitet og et kontinuerligt fokus på arbejdsmiljø er Support Flight certificeret i kvalitetsledelsessystemet ISO 9001 og arbejdsmiljøledelsessystemet ISO 45001. Du skal som leder af Jordudstyrsværkstedet være med til at sikre den daglige drift og opretholdelse af certificeringerne.

Jordudstyrsværkstedet støtter blandt andet Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med sagsbehandling inden for værkstedets specialer. Du vil derfor få ansvar for blandt andet dokumentation, procedurer og udviklingsopgaver, som skal beskrives og følges til dørs.

Som leder på Jordudstyrsværkstedet bliver du ansvarlig for:

  • Daglig ledelse af personale og drift af værkstedet, herunder kontrol og prioritering af værkstedets opgaver.
  • Faglig sparring og udvikling af værkstedets medarbejdere, herunder oplæring af nye medarbejdere.
  • Afholdelse af medarbejderudviklings-, bedømmelses- og lønsamtaler.
  • Deltagelse i ansættelsesprocesser.
  • Administrative opgaver og disponentfunktion i SAP/DeMars i relation til arbejdstid, rejser og indkøb.
  • Opgaver i SAP PM, herunder modtagelse, planlægning, monitorering og afslutning af vedligeholdelsesordrer.
  • Drift af ISO 9001 og ISO 45001, herunder overholdelse af interne krav samt eksterne lovkrav.
  • Bidrag til FVT kvalitets- og arbejdsmiljøhåndbog.
  • Sagsbehandling inden for værkstedets ansvarsområde.
  • Bidrag til budgetlægning og økonomiopfølgning.
  • Repræsentation af værkstedet ved møder med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vedligeholdelsesområde Karup har aktuelt fokus på implementering af Danish Military Airworthiness Requirements (DK MAR) samt fortsat udvikling af struktur og processer. Du vil derfor få mulighed for at bidrage til udviklingen af værkstedets arbejdsgange og styringsgrundlag.

Om dig
Vi søger en moden, ærlig og ansvarlig leder. Vi forventer, at du har en positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på kvalitet i både din egen og teamets opgaveløsning. Du skal kunne samarbejde med et team af kvalificerede medarbejdere i forbindelse med den daglige drift, så opgaverne gennemføres i et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Du har en oprigtig interesse i mennesker og ledelse samt evnen til at være en nærværende leder i dagligdagen. Derudover forventer vi, at du har flair for planlægning, personaleledelse og ressourcestyring samt interesse for teknisk vedligeholdelse og værkstedsdrift.

Vi forventer desuden, at du:

  • Er ansvarsbevidst, selvstændig og tillidsskabende.
  • Kan sætte retning for værkstedet i samarbejde med ledelsen i Support Flight.
  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik i en travl hverdag.
  • Har fokus på kvalitetssikring, dokumentation og overholdelse af procedurer.
  • Formår at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer.
Det er en krav for stillingen, at du besidder en håndværksmæssig baggrund med svendebrev, og at du samtidigt har relevant ledelsesmæssigt erfaring.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med DeMars/SAP PM. Såfremt du ikke har erfaring med systemerne, vil du blive opkvalificeret til det forventede niveau gennem kurser og dagligt arbejde.

Profilen og dine ledelsesmæssige evner vægtes højere end en specifik teknisk baggrund.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte premierløjtnant Julie Thorsager på telefon 2948 6561 eller mail: FVT-V-AKSF02@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 5. juli 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis og/eller svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup, Herningvej, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/15b6a9e2-420b-4a91-85f3-8dbfc9dba7d6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet