Vil du spille en central rolle i at sikre luftdygtigheden på vores flyflåde? Vi søger en teknisk systemspecialist, der kan være omdrejningspunkt for implementering, udvikling og drift af tekniske driftssystemer.
Hvis du har lyst til at bidrage positivt, kan stillingen som teknisk systemspecialist måske være noget for dig.
Om os
Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder, faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads, skaber effektivitet i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold på ca. 30 engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
Vi er en certificeret Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO), der har ansvar for at sikre, at vores flyflåde til enhver tid lever op til gældende luftfartsregler og sikkerhedsstandarder. Vores organisation arbejder tæt sammen med vedligeholdelsesleverandører, myndigheder og operatører for at garantere højeste niveau af flyvesikkerhed. I praksis betyder det, at vi har ansvaret for at planlægge og tilsikre udførelsen af alt vedligehold på luftfartøjstyperne EH101, AS-550, MH-60R og T-17.
Om stillingen
Du vil som teknisk systemspecialist være HW CAMO primære tovholder i forhold til implementering, udvikling og drift af de systemer, processer, procedurer m.v., der anvendes i HW CAMO og du får derfor en stor berøringsflade både internt i HW CAMO og til eksterne samarbejdspartnere.
Du vil desuden i perioder indgå i løsningen af driftsopgaver, hvilket giver dig praktisk erfaring med de systemer og processer, du selv er med til at udvikle og implementere. Dermed bliver du en central aktør i den daglige balance mellem drift og udvikling og får direkte indsigt i de krydspres, der kan opstå mellem disse områder.
Vi tilbyder en varieret hverdag, der kræver initiativ og en løsningsfokuseret tilgang – især nu, hvor der er gang i udviklingen af Flyvevåbnet.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Udarbejdelse og koordinering af projektforslag og projektplaner, herunder tidsplaner, personelplaner og ressourcefordeling
- Løbende koordinering af projektdeltageres bidrag til og involvering i projekter
- Udarbejdelse og løbende forbedringer af processer, der er nødvendige for effektiv gennemførelse af implementering
- Løbende vedligeholdelse og administration af systemer, processer, procedurer m.v.
- Identificere forbedringsmuligheder for eksisterende systemer, processer, procedurer m.v.
- Udvikle og implementere løbende forbedringer (Continouos Improvement)
- Fungere som administrator og superbruger på udvalgte systemer
- Udarbejdelse og løbende opdatering af plan for eftersyn af luftfartøjerne
- Udarbejdelse af produktionsaftaler, der danner grundlag for værkstedets gennemførelse af eftersyn, reparationer m.v. på luftfartøjerne
- Bidrage til løbende udvikling af vedligeholdelsesprogrammer for luftfartøjer og komponenter, bl.a. gennem indsamling og behandling af data
- Et job med mening.
- Nøgleposition i en organisation med høje sikkerhedsstandarder.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Et engageret team med fokus på samarbejde og kvalitet.
Du har en relevant teknisk uddannelse, eksempelvis som maskinmester eller tilsvarende, kombineret med solid erhvervserfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med drift og vedligeholdelse af luftfartøjer.
Vi forventer:
- Stærke kommunikative evner.
- Gode evner i relation til implementering, udvikling og drift af systemer i et reguleret miljø.
- Gode analytiske evner.
- Evne til at arbejde struktureret og detaljeorienteret.
- God forståelse for udvikling og optimering af processer.
- God forståelse for planlægningsprocesser.
- Kendskab til Continuing Airworthiness Management og kendskab til DKMAR-regler.
- Gode it-kundskaber, herunder solid erfaring i Microsoft Office og DeMars (SAP) på brugerniveau
Du vil blive ansat og lønnet efter relevant overenskomst alt afhængigt af din uddannelse.
Der mulighed for forhandling af tillæg alt afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Søren Hansen telefon 4174 0552.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 29. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis eller svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Helicopter Wing
Helicopter Wing er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere. Helicopter Wing træner og opretholder beredskaber, der understøtter såvel den nationale opgaveløsning som den internationale, herunder udsendelser af helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Helicopter Wing støtter ligeledes Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste 24 timer i døgnet 365 dage om året. Endvidere forestår Helicopter Wing den grundlæggende og supplerende flyveuddannelse af piloter og besætningsmedlemmer til Forsvaret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cabde350-cd55-4052-8e02-da464ed3e15b