Bliv servicechauffør hos Elis og skab stærke kunderelationer i et dynamisk team i Karup J

dato

Kom ikk’ til Elis, hvis du ikke kan lide gode kunderelationer! Men hvis du er klar til at tage udfordringen op, hvis du ønsker at udvikle dine færdigheder, samtidig med, at du er ambassadør for vores brand, så venter vi på dig i Elis ->

Hos Elis i Karup J er vi en distributionsafdeling, der servicerer gulvmåtter og rengøringsmopper i hele Jylland og Fyn. Her bliver du en del af en fælles værdikæde, bestående af produktion, service og distribution, der står sammen om at levere en god kvalitet til vores faste kunder.

Særligt ved netop denne specifikke stilling er, at du har lyst og trang til, at ingen dage ligner hinanden. Du skal være tilpas med, at der kræves fleksibilitet, og du skal have en positiv tilgang til løbende forandringer i din hverdag. Når du ikke er på egne ben i et af vores køretøjer, er du den ”ekstra indsats”, der hjælper dine kollegaer og suger til dig, af viden og indblik i deres hverdag.

Er du en social og positiv person, som bygger vindmøller frem for læhegn, når det blæser eller decideret stormer – så håber vi du vil læse videre herunder.

Jobbet består i skift af måtter og mopper hos en fast kundekreds i Midt-/Vestjylland med daglig udkørsel fra vores vaskeri i Karup J.

Du får distributionsbil stillet til rådighed (varebil 3.500 kg – lille kørekort) i arbejdstiden, og du vil skulle læsse din bil om på vort lager i Karup J. Efter dagens opgaver parkeres bilen på vores adresse, hvor du også møder ind om morgenen og starter bilen til en ny arbejdsdag.

Det forventes, at du sætter dig ind i vores vognpark, og bidrager til, at kvaliteten af vores køretøjers stand er i top.

  • Servicechaufførerne yder en god kundeservice i forbindelse med at hente og levere produkter til vask.
  • De skaber gode og langvarige relationer til kunder og kollegaer – og hjælper dem, så de får en god oplevelse.
  • Vi løfter i flok på tværs af vores afdelinger – fleksibilitet og stabilitet er vores største force.
  • Som servicechauffør er du Serviceminded, Kvalitetsbevidst og Imødekommende.
  • Vi forventer at vores servicechauffører er er Velsoigneret, Præsentable og Fysisk robuste.
    De yder et hårdt fysisk arbejde hver eneste arbejdsdag, og bruger mere tid uden for bilen end inde i bilen.
  • De er gode til, at tage medansvar for, at vores vognpark altid er i fuld mekanisk og præsentabel stand


I relation til jobbet, er det afgørende at du har:

  • Har haft gyldigt Kørekort kat. B i min. 2 år
  • Er fortrolig med brug af PDA og GPS
  • Taler og skriver dansk – al vores interne kommunikation foregår på dansk
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Tager ansvar for dit arbejde og er professionel


En sjov hverdag i et dynamisk miljø sammen med engagerende og kompetente kollegaer. Frister det dig?

Ja? Så er du på rette spor ->

  • Fuldtidsstilling (37 timer)
  • Elis arbejdsbeklædning og værnemidler
  • Løn efter overenskomst (3F Vaskerioverenskomst)
  • God Pensionsordning og attraktiv Sundhedssikring
  • En ordentlig introduktion og oplæringsperiode med dine kollegaer
  • Du starter og slutter i 7470 Karup J hver dag
  • Vognpark med nye varebiler og fuld serviceaftale, som altid er ajour
  • Rutineprægede opgaver og frihed under ansvar
  • Medarbejderfordele med årlige personalearrangementer, medarbejdertilbud og personaleforening
  • Et job, som du i høj grad har mulighed for selv at præge!
Hvis du, ligesom vores kollegaer i videoen HER, har lyst til at være en del af et stærkt sammenhold, hvor vi har det sjovt i vores arbejde samtidig med, at vi yder god service for vores kunder, så venter vi på dig hos Elis ->

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 06.07.26. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Distributionsleder Stephan på mail: stephan.hoj@elis.com. Vi afholder samtaler i Uge 28 og tiltrædelse vil ske med opstart tirsdag 04.08.26.

Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Elis Danmark A/S - Karup, Industrivej, 7470 Karup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39948717-4f3f-41a4-8505-bdb59e651324

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet