Synes du, det kunne være spændende at arbejde med igangværende- og kommende operationer uden for Kongeriget, der spænder fra Indo-Pacific, Mellemøsten og Afrika til Europa?
Er du interesseret i globale indsættelser med danske styrkebidrag?
Så er stillingen som sagsbehandler ved J35 GLOBAL i Operationsstaben måske lige noget for dig!
Om os
Operationssektion består af Operationssektion Global (J35G), Kongeriget (J35K), Operationssektion Operationscenter (J33) og Efterretningssektionen (J2). Alle sektioner er geografisk placeret i Karup, der samlet set er en del af Forsvarsstaben.
Operationssektion Global, som du bliver en del af, varetager planlægning, og gennemførelse af Forsvarets operationer der i udgangspunktet ligger uden for Kongeriget Danmark.
Vi består af personel fra alle værn, med forskellig tjenestebaggrund og med forskelligt erfaringsniveau. Sektionen er dermed værnsfælles bredt repræsenteret og med afsæt i forskellige tjenestegrene i Forsvaret.
Hverdagen er præget af stor dynamik, variation samt spændende og udfordrende opgaver. Vi er ansvarlige for at iværksætte operationer, og i den forbindelse udgiver sektionen direktiver og befalinger til eksempelvis værnskommandoerne. Vi prioriterer og vejleder styrker, der er indsat i forskellige former for operationer. Vi er problemknuser, når spørgsmål og udfordringer i missionsområderne opstår.
Sektionen er ansvarlige for operativ planlægning og koordination, sagsbehandling med operativt indhold, orienteringer til Forsvarets ledelse og Forsvarsministeriet samt deltagelse i arbejdsgrupper og samarbejdsfora i NATO, FN, EU og andre bilaterale fora. Opgaverne i sektionen spænder bredt og dækker alle Forsvarets operationer, men også opgaver relateret til Forsvarsministeriets opgaver under Freds- og Stabiliseringssamarbejde. Vi arbejder tæt sammen med Forsvarsministeriet, Operationsstabens øvrige afdelinger og sektioner samt øvrige værnskommandoer, stabe og styrelser.
Vores opgaver fordrer, at vi er gode til at kommunikere og samarbejde. Omgangstonen er uformel og afslappet, og vi prioriterer et godt kollegialt sammenhold, uanset om man kommer med en civil eller militær baggrund. Man har som medarbejder i sektionen mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsuge, og vi bruger muligheden for hjemmearbejde. Den primære arbejdsplads er Karup. Frihed under ansvar er det, der præger vores opgaveløsning.
Vi er klar til at give dig en spændende hverdag med et godt arbejdsklima, omgivet af gode og hjælpsomme kollegaer i et miljø, hvor du er med til at gøre en forskel, og ud fra en beslutning om: ”Vi hjælper hinanden, for sammen er vi bedst!”
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver vil være sagsbehandling, og du vil referere direkte til sektionens chef på lige fod med resten af sektionens officerer. Det er opgaver, der skal løses i samarbejde med en række af myndigheder både inden for og uden for Forsvaret. En ikke udtømmende liste af opgaver er:
- Udarbejdelse af centrale styringsdokumenter og bestemmelsesgrundlag for indsættelse og drift af styrkebidrag til udlandet.
- Mission manager for enkelte missioner i Danmark og i verdenen.
- Administration af sektionens kontrolpostkasse, med henblik på at distribuere til rette sagsbehandler, og tilsikre rettidig sagsbehandling.
- Ansvar for indsamling og fremsendelse af rapporteringer samt forestå udarbejdelsen af briefinger.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, og du er vant til at arbejde i et kontormiljø, hvor computeren er dit primære arbejdsredskab.
Du har en personlig drivkraft, og du har gode evner til at planlægge, strukturere og styre flere opgaver selvstændigt. Som person er du velstruktureret, og du er god til at holde overblik over mange forskellige opgaver, herunder at overholde deadlines. Det betyder også, at du trives med at have flere bolde i luften samtidigt.
Du er analytisk anlagt og ansvarsbevidst, og du har helhedssyn, hvor du kan se en sag fra flere sider. Vi lægger vægt på, at du har gå-på-mod, og at du tager ejerskab for, at følge opgaveløsningen helt til dørs. Præcision og helhedssyn i forhold til at inkludere mange interessenter i opgaveløsningen er helt centralt.
Dit livssyn er positivt, du har et godt humør, og du har let ved at skabe gode relationer. Du bidrager med dine kompetencer og formår at bringe dem ind i et samarbejde med et stærkt team, da vi løser opgaverne i fællesskab, og værdsætter det sociale sammenhold i hverdagen.
Stillingen fodrer gode kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling, så dine produkter fremstår kortfattede, tydelige og professionelle. I den forbindelse er det en fordel, hvis du også behersker engelsk i både skrift og i tale, da du uundgåeligt vil have berøring med en række udenlandske engelsktalende samarbejdspartnere.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, eller Forsvarets internationale operationer eller indsættelser. Men det er ikke et krav. Ligeledes er det en fordel, hvis du gennem studie eller andre jobs har kendskab til det internationale miljø og indsigt i konfliktzoner fra Indo-Pacific, Mellemøsten, Afrika og Europas.
Du skal desuden kunne befinde dig godt i en omskiftelig hverdag, hvor den operative situation i høj grad dikterer de daglige arbejdsopgaver. To dage er sjældent ens, og det er vigtigt for os, at du har en fleksibel tilgang til tjenesten.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for J35G sektionen oberstløjtnant Anders Dupont Svendsen på mail FKO-O-CHJ35G@FIIN.DK eller på telefon 2515 8854.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 22. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed. Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flyvestation Karup, Herningvej 30-, 7470 Karup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/74df43e8-dcc9-4de1-8eaa-cf41187e13e7